Ousen-spejderne fylder 40<br> med åbent hus lørdag

Ousen-spejderne fylder 40
med åbent hus lørdag

30. august 2016 - kl. 8:56 - af

Ousen-spejderne er stolte af at kunne holde 40 års jubilæum og vil derfor gerne inviterer nye og ”gamle” ansigter i spejdergruppen til åbent hus og jubilæumsfest lørdag den 3. september fra klokken 13-16.

-Vi har overraskelser i ærmet og mange spændende aktiviteter som du/I kan komme og prøve. Mød os på Ousenvej 6, 9300 Sæby – overfor Volstrup Kirke, hvor du vil få en god oplevelse samt en hyggelig eftermiddag med os og din familie, fortæller spejderne.

Jubilæumsfesten lørdag byder blandt andet på gratis vafler, kage, soft ice, popcorn, kaffe og saftevand. Der er også en masse spændende aktiviteter som for eksempel hjemmebygget karrusel, snobrødsbagning, vask en spejder, teltopsætning på tid og meget, meget mere.

Der vil også være en konkurrence om at tippe en 13’er med to badebilletter til Sæby Svømmebad som gevinst.

Ousen-spejderne er en del af KFUM-spejderne i Danmark, hvilket er et spejderkorps, som er tilknyttet den internationale spejderorganisation WOSM.

Korpset er Danmarks største spejderkorps med cirka 26.000 medlemmer i hele Danmark. KFUM-spejderne er tilknyttet den danske folkekirke.

Spejderlivet foregår i tæt kontakt med naturen og med spejderkammeraterne. Der laves mad over bål, er på løb, bruger kort og kompas og meget mere, og ikke mindst er der store lærerige oplevelser på lejre. Hver 5. år holder KFUM-spejderne korpslejr.

Man kan blive spejder, når man begynder at gå i skole, og i Ousen er der følgende enheder: 0.-1. klasse: Bæverflok 2.-3. klasse: Ulveflok 4.-5. klasse: Juniorspejdertrop 6.-9. klasse: Spejdertrop 15-17 årige: Seniortrop 18-årige og opefter: Roverklan

For børn, som er yngre og ikke begyndt i skole endnu, er der familie spejder hver anden søndag – ulige uger.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ousen-spejderne fylder 40
med åbent hus lørdag'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER