Sæsonstart for Skjolds U10/U11 piger

Sæsonstart for Skjolds U10/U11 piger

14. august 2016 - kl. 0:56 - af

Mandag den 15. august går den nye sæson for Skjolds dygtige U10 og U11 piger for alvor i gang.

”I onsdags var vi alle samlet for første gang siden sommerferien. Der var 19 piger, så det må siges at være en rigtig flot opstart”, fortæller holdets træner Kim Kupetz.

Alligevel søger holdene flere nye medspillere. Det skyldes bl.a., at der i kommende sæson er tilmeldt 2 hold i modsætning til sidste sæsons ene hold. ”Vi er nu så mange og så erfarne, at der er meldt hold til i både U10 og U11”, fortæller træneren. Især U11 kunne godt bruge et par spillere ekstra. De er pt. lige nok til et hold, men er lidt sårbare overfor afbud. Som U11 er man årgang 2006 eller fra fjerde kvartal 2005. Passer årgangen ikke lige, skal man ikke lade sig skræmme. Der er i dag spillere fra 2005-2008, der træner sammen.

Meget mere end fodbold
”Det er flok dejlige tøser at være sammen med”, siger Kim. Han fortæller videre:
”Overskriften er selvfølgeligt fodbold, men vi laver også meget andet. Sidste weekend deltog vi f.eks. i Top Model Cup i Dronninglund med 2 hold. Mellem kampene blev der lakeret negle, sat hår og limet med ”lege-tatoveringer” til den store guldmedalje. Efterfølgende var vi alle i svømmehallen og hygge os. Til arrangementet var der kun ét afbud, og for mig betyder det, at pigerne har det så godt og sjovt sammen, at fodbolden virkelig prioriteres. Det er vel næsten det bedste ”kvalitetsstempel” man kan få. Desuden er der en flot opbakning fra forældre. Det er aldrig et problem at få hjælp til arrangementerne eller kørslen til kampe og stævner”.

Så opfordringen fra U10, U11 og deres træner er:

”Kom ud og vær med”.

Træningen foregår på Sæby Skjolds baner hver mandag og onsdag fra 16.45-18.

Skulle der være spørgsmål kan Kim Kupetz kontaktes på tlf. 2081 5036.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæsonstart for Skjolds U10/U11 piger' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER