
Kræftens Bekæmpelse og
Spar Nord laver cykelløb
5. august 2016 - kl. 1:12 - af 020838
I samarbejde med Spar Nord holder Kræftens Bekæmpelses lokaludvalg i Sæby sit årlige, hyggelige motionscykelløb.
Torsdag den 18. august cykles der sammen derud af med start klokken 18.30 fra Spar Nords parkeringsplads i Sæby.
Cykelruten er som vanligt planlagt i og omkring det dejlige Sæby. Med en overkommelig sværhedsgrad, og absolut ingen tidskrav, vil det være mulig for deltagere i alle aldre og konditioner at klare ruten.
Sæby motionscykelklub vil være til stede denne aften og giver gode råd om det at cykle, for eksempel cykleteknikken, sikkerhed og så videre.
Kræftens Bekæmpelse sørger som altid for gratis forplejning midtvejs på ruten, med frugt og drikkevarer. Her er der også tid til et lille pusterum samt en hyggelig lille snak inden turen går hjemad mod Sæby.
Ved mål området kan der købes drikkevarer og aftenen slutter med udtrækning af vindere af aftenens tipskupon.
Sæby lokaludvalg er taknemmelig for den gode opbakning fra byens erhvervsdrivende, som støtter op om dette arrangement med frugt og grønt og ikke mindst de mange flotte præmier, der altid er med til at sætte prikken over i’et på denne aften.
Overskuddet fra denne aften går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse – så vel mødt til en cykel sammen aften.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kræftens Bekæmpelse og
Spar Nord laver cykelløb' til en bekendt