
Mange planer for Skovlyst men først skal det reddes
27. juli 2016 - kl. 12:21 - af 020838
Det flotte og historiske hus i Sæbygaard Skov – Skovlyst – kan igen blive et kultursted for en bred målgruppe med stærke tilbud, der kan supplere andre kulturtilbud i byen og kommunen.
Skovlyst er dog så ramt af tidens tand, at der er brug for en omfattende renovering, og det kræver i første omgang, at der kan skaffes 180.000 kroner til en præcis beskrivelse af, hvad der skal laves.
Planen er at oprette en Fond til at drive Skovlyst, og det kræver en grund projektbeskrivelse. Derefter kan der søges midler fra større fonde, som plejer at støtte op om bevaringsprojekter, som det i Sæbygaard Skov.
Bliver der ikke i løbet af kort tid indsamlet de nødvendige 180.000 kroner, risiker man, at Skovlyst forfalder og rives ned.
Der er dannet en indsamlingsgruppe med nye, friske kræfter, som står bag arbejdet med at bevare og renovere det skønne hus Skovlyst i Sæby.
Gruppen håber, at gode mennesker i Sæby og omegn, vil støtte med dette projekt, så der atter kan blive spillet en masse teater ude og inde, være koncerter udendørs, samt masser af fester og andet på skovlyst.
Der skal bruges 180.000 kroner – SNART – for at få lavet en ordentlig projekt beskrivelse, så fonde kan søges om midler til istandsættelse. Følg arbejdet på www.saebyavis.dk – vi bakker op om den gode sag. Alle kan støtte. Læs mere ved at klikke her.
- Unge Jacob Thomsen, Lars Dittmer og Margaretha Cedergren håber på stor opbakning.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Mange planer for Skovlyst men først skal det reddes' til en bekendt