
Der er reserveret bord til
klubber i Sæby Sportscafé
26. juli 2016 - kl. 1:39 - af pallew.dk
Byens nye mødested, Sæby Sports Café, har gjort plads til foreninger og klubber, som er meget velkomne i Pindborggade 19, hvor værten Kurth Larsen har en opfordring.
– Vi vil jo meget gerne have også foreninger og klubber til at komme her og bruge os som et tilholdssted. Derfor har vi dekoreret nogle af bordene med klubbernes logoer og billeder, så de kan få deres faste pladser, fortæller Kurth Larsen.
Vi er også meget åbne over for gode ideer til, hvad sportscaféen kan bruges til. For eksempel vil vi gerne lægge lokaler til turneringer i dart og pool, så det er bare at komme ned og lave en aftale. Vi har faciliteterne og stiller dem gerne til rådighed, fortæller Kurth Larsen.
Sæby Sports Café har naturligvis alt i Danske Spil, hvor der i Eurojackpot på fredag er godt 518 millioner i puljen. Der er også en spillehal og alle mulige forskellige brætspil, kortspil, pool, dart og bordfodbold. hvor der i Eurojackpot på fredag er godt 300 millioner i puljen.
-Alle aldersgrupper er velkomne hos os, og vi har jo åbent fra 10-24 samt senere, når der er store sportskampe på storskærmen. Man også kan få noget godt mad – også til at tage med hjem – og en god kop kaffe med kage eller kolde drikke. Vi håber, at også mange ældre kunne have lyst at komme her og spille skak med videre, siger værten.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Der er reserveret bord til
klubber i Sæby Sportscafé' til en bekendt