
Langs Vejen: Madsen,
Møller og From i Sæsing
22. juli 2016 - kl. 1:01 - af pallew.dk
Fredag den 28. oktober klokken 20 rammer en fantastisk trio KulturcenterVendsyssel i Sæsing nær Østervrå.
Det er ingen ringere end Johnny Madsen, Knud Møller og Henrik From, der på vej landet rundt med deres akustiske turne har fundet tid til at spille i kulturcentret på adressen Sæby Landevej 417 langs vejen mellem Hjørring og Sæby.
Det bliver vist nok den eneste koncert nord for fjorden med de herrer, som har henrykket stort set alle koncertsteder i det ganske land gennem mange år.
Det bliver en koncert med højdepunkter som skæve øjeblikke i de neddroslede, men alligevel højtflyvende akustisk versioner af Madsens sange, der trioens varemærke – og numre fra seneste album ”Godt Nyt”, der har fået de flotteste anmeldelser med overskrifter som ”Madsens mesterværk”.
Der er mulighed for at tilkøbe spisning med maden leveret af Jan Petersen, Golf Caféen i Hjørring. Spisearrangementet inden koncerten begynder klokken 18.
Billetterne kan købes via dette link.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Langs Vejen: Madsen,
Møller og From i Sæsing' til en bekendt