
Middelalderens liv på
Voergaard anno 1533
19. juli 2016 - kl. 11:40 - af pallew.dk
Til og med søndag er der hver dag Middelalderdage på Voergaard Slot, hvor livet skrues tilbage til 1533.
Oplev en vrimmel af tjenere, terner, munke, soldater, håndværkere og handelsfolk. Folk færges over voldgraven til færgekroen, køber helbredsvand af jomfruer ved kilden og nyder den smukke munkesang. Musikanter og gøglere underholder, og soldaterne trænes i tvekamp.
Den store kastemaskine affyres, og de drabelige riddere dyster mod hinanden med lanser i imponerende turneringer.
Middelalderens liv på Voergaard anno 1533
Biskop Stygge Krumpen fra Børglum Kloster og hans vedsoverske Elsebeth Gyldenstierne har her deres lysthus, hvor de fordriver tiden med besøg af borgere og adelsfolk fra nær og fjern.
Der er underholdning for både børn og voksne, der vil være gøgl, musik, ridderturneringer, ildshows, alt imens maden steger på grillen og brødene bages til biskoppens bord.
Åbningstider hver dag til og med 24. juli kl. 10-17. Pris: 50 kr. Børn 0-6 år gratis.
Se mere på www.middelalderdage.dk
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Middelalderens liv på
Voergaard anno 1533' til en bekendt