Tidligere Sæby-spiller kan
få debut for AaB søndag
17. juli 2016 - kl. 5:56 - af 020838
Den tidligere Skjold Sæby spiller Rasmus Thellufsen kan få debut for AaB, der søndag klokken 16 i Aalborg møder oprykkerne fra AC Horsens i landets bedste fodboldrække.
Rasmus Thellufsen er med i truppen til superligapremieren sammen med fire andre, som også kan få debut. Det er Markus Holgersson, Marco Meilinger, Casper Sloth og Sebastian Grønning.
Efter lørdagens afsluttende træning giver cheftræner Lars Søndergaard følgende vurdering forud for søndagens premiere i Alka Superligaen 2016/17:
– Det bliver en spændende sæson der venter forude, set i det lys, at det er med en ny struktur som ingen har prøvet før. Det er nyskabende med 14 hold, men jeg tror at jævnbyrdigheden vil forblive, i det de tre oprykkere traditionelt set er Superliga-klubber med en infrastruktur der er ligaen værdig.
– For os selv er det også en spændende sæson vi går i møde, da vi har fået flere nye spillere ind. Både unge og meget talentfulde spillere, samt tre særdeles lovende og rutinerede folk udefra. Vores opstart er forløbet rigtig godt, og integrationen af de nye spillere er også forløbet godt. Spillerne har lært hinanden at kende og der allerede nu er en god træningskultur og indstilling.
– Vi føler vi er kommet langt, men søndagens kamp må delvist vise hvor langt, men vi glæder os og ved, at vi er et hold der på den lange bane vil udvikle sig og hele tiden blive bedre, lyder det videre fra AaB’s cheftræner, der vurderer søndagens modstander således:
– Man skal ikke forvente en walk-over mod et AC Horsens-hold, der fortjent og relativt sikkert sikrede sig oprykning i seneste sæson. De er helt sikkert fyldt med energi og selvtillid, og er et hold der selv siger, at de vil irritere os andre, hvilket vi forventer, vil ske med fysisk og direkte fodbold.
AaBs trup til sæsonens første kamp:
Nicolai Larsen, Patrick Kristensen, Jakob Blåbjerg, Markus Holgersson, Thomas Enevoldsen, Rasmus Würtz, Nicklas Helenius, Casper Sloth, Gilli Rolantsson, Christian Bassog og Rasmus Thellufsen, Marco Meilinger, Kasper Risgård, Carsten Christensen, Frederik Børsting, Robert Kakeeto, Sebastian Grønning og Kasper Pedersen.
Den tidligere Hjørring-spiller Jannik Pohl er ude med sygdom.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Tidligere Sæby-spiller kan
få debut for AaB søndag' til en bekendt