
Sæby Redningsstation måtte
bjærge død mand i havet
17. juli 2016 - kl. 22:30 - af 020838
Sæby Redningsstation blev søndag aften kaldt ud for at hente død mand op fra vandet mellem Læsø og Frederikshavn.
Den midaldrende mand var et uhyggeligt syn for såvel passagere som besætning ombord på Læsøfærgen, da de pludselig så en død person ligge i havet.
Politi og redningsmandskab blev tilkaldt, og det var Sæby Redningsstation, der rykkede ud for at hente manden op.
Ud fra stationsleder Birger Isaksens vurdering har manden ligget i vandet et godt stykke tid.
Ifølge Sæby Redningsstation er der tale om en midaldrende mand, han havde tøj på men umiddelbart så redningsfolkene ingen identifikation på manden. Han beskrives som lys i huden.
Liget af den bjærgede mand er foreløbig sejlet til flådestationen i Frederikshavn, hvorfra han formentlig sendes videre til ligsyn og obduktion i Aarhus. Først derefter ventes man at kunne komme en identitet på manden nærmere, ligesom undersøgelserne sandsynligvis vil kunne kaste lys over, hvad der er hændt manden, inden han blev fundet i Kattegat, oplyser TV2Nord.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby Redningsstation måtte
bjærge død mand i havet' til en bekendt