
Restaurant Spiseriet i Sæby
er kommet flot fra land
10. juli 2016 - kl. 8:47 - af 020838
Sæbys nye og meget roste restaurant – Spiseriet – har fået en forrygende åbning og kan efter knap en måned berette om rigtig mange tilfredse gæster.
-Det gik godt lige fra vi åbnede, og der kommer mange gæster hver eneste dag. Vi havde naturligvis rigtig travlt i forbindelse med de store arrangementer i byen, og der er mange gæster hver dag, fortæller den daglige kaptajn og bestyrer Andreas.
Det er Jacob Jensen, fra Jacobs Fiskerestaurant, der står bag den nye restaurant i det tidligere Svogers Spiseri i Den Gl. Købmandsgård i Søndergade. Svogers lukkede den 28. februar, og Jacob Jensen så helt rigtig, da han åbnede et nyt spisested.
Jacobs Fiskerestaurant på havnen i Sæby åbnede tidligere i år også en restaurant på adressen Ved Stranden tæt på Limfjorden i Aalborg, så Jacob Jensen bespiser hver eneste dag rigtig mange gæster.
Restaurant Spiseriet midt i Sæby serverer god klassisk dansk mad med frokostbuffet fra klokken 11 med alle de velkendte retter som for eksempel sild, æg i alle afskygninger her iblandt æggekage, leverpostej med bacon, roastbeef, mørbrad, frikadeller og så videre.
Om eftermiddagen serverer Spiseriet kaffe og kage, og klokken 17 åbner den familievenlige og prisvenlige aftenbuffet med blandt andet nye kartofler med pynt, lasagne, mørbrad, tre slags salat og meget mere.
Der er servering i indendørs i restaurantens smukke rammer samt naturligvis uden for i den sommer, der nu meldes på vej – også til Spiseriet – en restaurant med god gammeldags mad til folk i alle aldre.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.








Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Restaurant Spiseriet i Sæby
er kommet flot fra land' til en bekendt