
Klinik Ahlefeldt i Sæby
Svømmehal fylder et år
6. juli 2016 - kl. 19:00 - af pallew.dk
Sæby byder også på alternativ behandling, og nu er det et år siden, at Jeannette Ahlefeldt første gang bød velkommen til Klinik Ahlefeldt, der er beliggende i Sæby Svømmebad.
-Jeg tilbyder Zoneterapi, Øreakupunktur, Kranio – sakralterapi og Hot Stone Massage. Jeg er blevet fantastisk godt modtaget af byens borgere og oplever en stor åbenhed i forhold til mit fag indenfor det såkaldt alternative område, fortæller Jeannette Ahlefeldt.
Hun vurderer, at der stadig er mange, som ikke ved at klinikken findes og som ville have god gavn af behandlingerne.
-En del kommer og fortæller at de har søgt efter behandlere udenfor byen, fordi de ikke troede at denne type fandtes i Sæby, så jeg vil gerne oplyse, at ingen behøver at køre udenbys efter det, min klinik tilbyder.
Jeannette Ahlefeldt er uddannet RAB- godkendt alternativ behandler indenfor kranio- sakral terapi og zoneterapi. Derudover er jeg uddannet øreakupunktør, NLP Practitioner og Hotstone massør.
-Livet er en fortsat (ud)dannelsesrejse, så det hører aldrig op med udvikling og uddannelse for mit vedkommende. Det er spændende, hvad livet tilbyder af muligheder!
-Min hverdag er meget inspirerende og fuld af livsenergi, da jeg møder stor tillid fra så mange skønne mennesker. Både de helt nye babyer, unge samt ældre mennesker og får dagligt fantastisk mange positive tilbagemeldinger på behandlingerne.
-Der er en meget høj “succesrate” på behandlingerne og det er en kæmpe fornøjelse at følge klienternes bedring.
– Stor er glæden altid når jeg kan hjælpe mennesker, som har fået en medicinsk diagnose “som de bare må lære at leve med”. Jeg har blandt andet en klient, som er sluppet for årelang tinnitus efter ganske få behandlinger hos mig.
-Jeg behandler ofte børn og unge mennesker. De er så skønne og oftest meget umiddelbare og de tager sædvanligvis lynhurtigt imod behandlingerne. Meget hurtigere end voksne faktisk.
Behandlinger i Ålborg
Hver anden torsdag i lige uger behandler Jeannette Ahlefeldt i Trillium Instituttet beliggende i centrum af Ålborg. Der er gode busforbindelser til stedet og parkering lige uden for døren.
Zoneterapibehandlingerne ydes der tilskud til via sygeforsikringen Danmark. Dette kræver, at du har en lægeligt stillet diagnose. Der er ligeledes mulighed for at bruge sin sundhedsordning hos Jeannette Ahlefeldt, hvis du har en sådan.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Klinik Ahlefeldt i Sæby
Svømmehal fylder et år' til en bekendt