
Paninnguaq fra Sæbygarden
fik også tid til at shoppe
3. juli 2016 - kl. 13:42 - af 020838
Midt i en hektisk og spændende weekend med masser af internationalt musik i Sæby fik musikerne også tid til at kigge lidt på byens butikker.
SæbyAvis.dk fangede en af Sæbygardens dygtige musikere, Panninguaq, som efter en vellykket koncert på Musikhusets Scene slappede lidt af med at kigge på tøj. Hun spiller march-fløjte i Sæbygarden, som du kan se mere om nederst på denne side.
Søndag er den 15. internationale musikfestival i Sæbys sidste dag med Drunken Brothers på Sæby Torv klokken 14 og De Blauwe Jungskes på Musikhusets Scene 13-14.30 samt årets sidste toner på Sæby Havn efter det vedhæftede program herunder:
Sæbygarden – Harmoniorkester og Tambourkorps
Sæbygarden er et velspillende harmoniorkester med 50 medlemmer. Siden 1955 er Sæbygarden en form for byorkester i Sæby – samt naturligvis byens garde.
Det er således den ældste musikforening, der er musikleverandør i Sæby. Sæbygarden har med sine 60 år gennemgået en rivende udvikling både med hensyn til medlemstal og musikalsk.
Koncerter spilles i hele Frederikshavn Kommune og så har foreningen tradition for hyppig rejseaktivitet til udlandet.
Mangler du musik eller ønsker du at spille i Sæbygarden skal du bare ringe, skrive eller sende en mail. Se mere ved at klikke her.
Lidt stemning fra torvet i Sæby:
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Paninnguaq fra Sæbygarden
fik også tid til at shoppe' til en bekendt