Nedtælling til musikfesten<br> er nu for alvor begyndt

Nedtælling til musikfesten
er nu for alvor begyndt

29. juni 2016 - kl. 14:03 - af

Lang tids forberedelse og planlægning resulterer nu i nedtælling og opsætning til den kommende weekends internationale musikfest i Sæby.

Det bliver en musikfest med orkestre og bands fra Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Holland, Polen, Tjekkiet, og som ny deltager er blandt andet Tivoli-Gardens Musikkorps fra København.

Der ventes omkring 700 musikere fordelt på 25 bands fra 7 nationer, som alle på flere scener vil underholde med samba, rock, pop, klassisk og populærmusik – temaet i år er ABBA musik.

Det er nu 15. gang, at Musikkorps Sæby arrangerer musikfest af international karakter i byen, og det er noget, der giver god omsætning i hele området.

Musikfesterne er blevet holdt hvert 3. år siden 1974. Det er ret unikt, at en forholdsvis lille købstad som Sæby formår at gøre sig interessant som musikfestplads for så mange musikere og tilhørere fra så mange lande.

Der vil være musik mange steder rundt om i byen blandt andet på Musikhusets scene, på Sæby Torv, på havnen, ved City Vest og fakta, ved Sæby Svømmehal og på spillestedet Lanternen.

Musikfesten begynder på Sæby Torv fredag klokken 14.00 med koncert af Borgen Oldis.

Lørdag klokken 09.30 er der indmarch og officiel åbning på Sæby Torv. Klokken 14.00 er der stort festoptog fra Sæby Havn til spillestederne rundt omkring i byen.

Søndag er der musik på Sæby Ældrecenter og på Rosengården fra klokken 10.30-11.30, og hele dagen er der koncerter på Musikhusets scene, Sæby Torv og på Sæby Havn.

Klokken 21.00 spilles flaget – som det gør hver aften i sommeren – ned på Sæby Havn, og denne gang af en trompetist fra Tivoligarden.*

Se hele programmet ved at klikke her.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nedtælling til musikfesten
er nu for alvor begyndt'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER