SIK 80 til Vestdanske mesterskaber i atletik i Skive

SIK 80 til Vestdanske mesterskaber i atletik i Skive

20. juni 2016 - kl. 16:23 - af

7 guld, 2 sølv og 4 bronzemedaljer til Sæby Atletikken.

8 atleter fra Sæby var kvalificeret til dette års Vestdanske mesterskaber i Skive. Flotte placeringer og samtidig mange personlige rekorder, hvilket tegner godt for resten af udesæsonen.

Nikoline Stellan Jensen, 14 år blev Vestdansk mester i kuglestød med 10,17m i ny PR. Hun var i tæt konkurrence mellem Emilie Mejls fra Holstebro og Sara Kjær fra Vejle. Nikoline fortsatte sejrsrækken med også at vinde diskoskast med et helt forrygende kast på over 33 m, igen et PR kast. Nikoline fik bronze i hammerkast, som også blev et PR kast på 28m. PR med 5 m!

Kasper Larsen 17 år vandt længdespring med et flot spring på 6,79m, 15 cm foran Lucas fra Silkeborg. Kasper fulgte guldspringet op med at vinde 100m løbet i tiden 11,30s ny PR. Ærgerligt at EL-tiden svigtede og fik en håndstoppet tid. Men han vandt suverænt løbet. Diskoskast har været Kaspers favoritøvelse den seneste tid. Han sendte diskossen på guldkurs på 39 m. Kasper døjede med den hårde modvind, så hans PR i diskos må vente. Han satte også PR i hammerkast med et kast på 41,49m ca. 6m i PR. hvilket rakte til sølv.

Anne Farum, 17 år vandt spydkast med et kast på 34,16m en ny stor PR til Anne. Det har ligget i luften længe, at denne PR var på vej, stort tillykke. Anne fortsatte i kuglestød og stødte kuglen ud til en bronzemedalje med 11,31m. Anne er en sand kaster, så hun havde også øvelsen hammerkast på programmet. Her kastede hun i ny PR 36,16m til en bronzemedalje, og endelig vægtkast tog hun også bronze med stor PR på hele11,42m

Louise Østergård, 17 år fik en sølvmedalje for sit trespring på 9,60m, ikke helt den PR hun havde ønsket sig. Men den skal nok vise sig.

Katrine Frahm, Caroline G. Olesen og Mathilde Østergaard var med til Vestdanske mesterskaber i Skive for første gang. Katrine Frahm, 12 år vandt stangspring med 1,70m, Caroline G. Olesen, 12 år fik en 5. plads i 200m løb og Mathilde Østergaard,14 år fik en 6. plads i 1500m løb. Flot debut af det tre piger.

Næste arrangement er det årlige Sæbygaardløb på lørdag med start fra Tennisbanerne i Sæbygaard skov. Se www.sik80.dk

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'SIK 80 til Vestdanske mesterskaber i atletik i Skive' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER