DM sølv – stor jubel i Springteam Sæby

DM sølv – stor jubel i Springteam Sæby

6. juni 2016 - kl. 7:32 - af

Det største Danmarksmesterskab nogensinde i Team Gym blev lørdag den 4. juni afholdt i Ceres Arena i Århus, hvor ikke mindre end 11 danske mestre blev kåret på en og samme dag i micro, mini, junior og senior rækken.

Winners Final blev vist direkte minut for minut fra Århus i DR.DK/Sport/Live. Det var en stor dag og fest i Ceres Arena med live kommentator fra DR sporten. En uforglemmelig dag for de deltagende gymnaster, trænere og publikum, som fik underholdning for alle pengene med gymnastik i verdensklasse og i nogle fantastiske rammer.

For at få adgangsbilletten til Winners final, skal man som hold ved 1. runde af forbundsmesterskaberne først kvalificere sig til 1. division og ved 2. runde af forbundsmesterskaberne ligge i top 4. Det kræver benhårdt arbejde at ligge i top 4 i Danmark, da der er hård konkurrence blandt de mange hold i hver årgang.

Denne adgangsbillet havde seniorholdet Sæborg, som blev repræsenteret af Springteam Sæby kæmpet sig til. Sæborg er et stærkt samarbejde mellem Springteam Sæby og VGF fra Viborg. Et sammensat hold med stærke og talentfulde senior gymnaster, og trænere i absolut højklasse.

Fra Springteam Sæby deltog foreningens gymnaster Astrid Holm Jacobsen, Camilla Sørensen, Corinna Lin Jensen, Nanna Falborg og træner Mikkel Møller.

Efter at have kvalificeret sig til 1. division i 1. runde af forbundsmesterskaberne, og i 2. runde af forbundsmesterskaberne på en 3. plads, var Sæborg klar til at kæmpe om guldet ved DM i Winners Final.

Senior pigerne lavede en fantastisk flot rytmeserie, 3 perfekte spring på banen og 3 forrygende spring på trampet, hvilket udløste en flot 2. plads, med kun 1.8 point op til DM guldet.

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'DM sølv - stor jubel i Springteam Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER