Landbruget indtog torvet<br> i Sæby på en varm lørdag

Landbruget indtog torvet
i Sæby på en varm lørdag

4. juni 2016 - kl. 15:31 - af

LandboNord var lørdag på Sæby Torv for at gøre opmærksom på det vigtige erhvervs betydning og vilkår, og temaet var denne gang “Køb Dansk”.

Landbrugets organisation gør med rette opmærksom på en række forhold, der fortjener større og måske også mere positiv opmærksomhed og måske ligefrem en smule eftertanke.

Med tanke på temaet “Køb Dansk” kan man for eksempel undre sig over, at rigtig mange danskere uden videre betaler omkring 20 kroner for en lille plastikflaske med drikkevand, mens de samme mennesker gerne brokker sig over at skulle betale seks kroner for en liter mælk produceret af Danmarks traditionsrige landbrug.

Igen i år stod en lille flok af de medlemsvalgte landmænd og Landboungdom bag Landbonords ”landbruget til byen” på Torvet i Sæby lørdag.

-Under temaet ”køb dansk” satte vi i år fokus på dansk producerede fødevarer, som er eftertragtede i hele verden for den høje fødevaresikkerhed, dyrevelfærd, og lave miljøaftryk per produceret enhed, fortæller formanden for LandboNords kreds 2, Lars Mellemkjær.

-Det kan være forbundet med noget besvær at finde ud af om en vare er produceret i Danmark, og vi medbragte til Sæby 10 almindelige fødevarer, indkøbt lokalt, for at se, om vi kunne finde de fem, der stammer fra Dansk Landbrug.

Landbruget havde også et par kalve med til Sæby, der er korncontainer til at lege i, og der kunne kværnes korn til mel. Ørvads maskinstation fra Hørby kørte en af de sidste nye maskiner ind på Torvet, som for en dag næsten var et landbrug.

LandboNord arrangerer også det årlige Hjørring Dyrskue, som trækker mange tusinde gæster fra hele Nordjylland til dyrskuepladsen, hvor der sker en hel masse spændende for alle aldre. Arrangørerne lægger hvert år et kæmpe arbejde i dyrskuet, så det kan være spændende og indholdsrig for både land og by. Hovedgevinsten i lotteriet i år – en flot bil – blev vist frem på torvet i Sæby. Se meget mere om det spændende program for dyrskuet ved at klikke her.

Forleden var LandboNord også meget synlige på Naturmødet i Hirtshals, og lige nu sættes alle kræfter ind på at markedsføre Hjørring Dyrskue.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Landbruget indtog torvet
i Sæby på en varm lørdag'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger