Flere lokale kan vinde DM<br> i Folkerace på lørdag

Flere lokale kan vinde DM
i Folkerace på lørdag

25. maj 2016 - kl. 1:46 - af

Den lokale klub har gode chancer for at få fine resultater, når der køres DM i Folkerace på Ørnedalsbanen lørdag den 28. maj – også kaldet DASU Cup.

Folkerace er en meget publikums venlig motorsportsgren, hvor der køres i ældre biler, der oplever deres anden ungdom ved at køre race på en lukket bane med skiftende underlag mellem asfalt og grus.

Karakteristisk ved Folkerace er, at bilen skal sælges, hvis der er bud på bilen. Efter hvert løb er der 15 minutters budrunde, hvor Klasse 1 biler skal sælges for 6000 danske kroner og klasse 2 biler for 9000 danske kroner.

Klasse 1 biler skal være synet og godkendt med den anvendte motor i Danmark dog med fri tuning, hvor klasse 2 biler er motorvalgfri, så man må ligge for eksempel en Opel motor i en Toyota.

Man kan starte med at køre Folkerace fra det år, man fylder 14. også kaldet U16 klassen. I den klasse har den lokale klub Frederikshavn Sæby Auto Sport en kandidat til en dansk mester, Mathilde Lindrup, som er utroligt stærkt kørende i en Peugeot 306. Hun udvikler sit talent virkeligt hurtigt og vandt også den første afdeling af DM, der blev kørt i Kolding på Søholmbanen.

I U18 klassen lykkedes det Tobias Byrdal Pedersen at køre en flot 6. plads hjem i det hårde felt, så jagten på flere DM point er gået ind på hjemmebanen lørdag.

I klasse 1 er Jonas Wunderrow stærkt kørende og er uden tvivl en af de hurtigst kørende Folkerace-kørere i sin klasse. Han fik en flot andenplads ved DM1 i Kolding, så mon ikke Jonas er at finde blandt de hurtigste på Hjemmebanen i Sæby.

Klassens Grand Old Man, Jørgen L. Jensen, er også typisk at finde blandt de hurtigste i feltet. Han har været med helt fra Folkerace’s spæde start, og med hans mange år på banen bringer hans erfaring ham typisk til tops i DM.

I Klasse 2 er Team Ørum repræsenteret, og her blander Christian Brix også sig i top 10. Han er også efterhånden en erfaren herre og leverer altid noget godt race, og specielt Ørnedalsbanen er en de baner, som Christian kører stærkt på.

DM i Folkerace på Ørnedalsbanen starter lørdag klokken 9.15, og der er lagt op til en herlig dag med fuld fart på.

Se mere om Frederikshavn Sæby Auto Sport ved at klikke her.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Flere lokale kan vinde DM
i Folkerace på lørdag'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER