
Kvinde på tyvetogt i Sæby
glemte at betale
21. maj 2016 - kl. 16:55 - af pallew.dk
En del forretninger i Sæby havde lørdag formiddag besøg af en kvinde, som ”glemte” at betale for sine varer. Alle steder har det været i forretninger, som har haft meget travlt, og derfor ikke bemærket kvinde og hendes efterfølgende tyveri.
Kvinder, som er i 30’erne, kommer fra oplandet nord for Ålborg, og hun blev spottet af en medarbejder fra Vero Moda, der kunne kende hende fra tidligere tyverier. Medarbejderen fulgte efter kvinden og kontaktede politiet, som kunne anholde kvinden med alle tyvekosterne.
Nordjyllands Politi har nu været rundt i byen sammen med kvinden for at aflevere de stjålne ting tilbage, og det er ikke småting, hun har fået med sig.
Søren fra Sportigan på Krystalgade, som er en af dem, der har haft besøg, fortæller:
-Det var en nydelig dame, slet ikke typen der kunne finde på at stjæle, men alligevel har hun her i butikken fjernet for over 2.000 kroner.
Ud over Sportigan, har hun blandt andet været på besøg hos Sanne C. (to par bukser og tre bluser), Peiter Sport (sko), Vero Moda (bukser og andre ting) og Kop & Kande.
Kvinder er som sagt anholdt og vil blive afhørt, og hun kan se frem til en efterfølgende dom.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kvinde på tyvetogt i Sæby
glemte at betale' til en bekendt