Debatindlæg: <br>Faunapassage i Sæby

Debatindlæg:
Faunapassage i Sæby

17. maj 2016 - kl. 8:37 - af

Jeg har igennem længere tid fulgt med i udviklingen af projekt faunapassage Sæby Å. Jeg har holdt møde med lystfiskerne i Sæby, og ligeledes talt med borgere i Sæby omkring dette emne.

Sagen har drejet og snoet sig og nu ser jeg en udvikling i sagen der undrer mig.

Jeg tager ikke decideret part i sagen, men alligevel.

Uanset om man er for, eller imod, må man konkludere at lystfiskerne i Sæby har gjort et stort stykke arbejde for, og har igennem lang tid presset på for, at projektet realiseres.

Projektet har mødt unødig modstand efter min mening, hvilket er en af grundene til at jeg indrykker dette læserbrev.

Nordjyske bragte en artikel af Lars Hoffmeister den. 12/5-2016. I artiklen citeres Venstres formand i teknik-og miljø udvalget for, at han troede at projektet var skrinlagt. Som udenforstående ser jeg meget undrende på dette, da processen om Sæby Å har været i gang i mere en 10 år, og selvsamme formand var med til mødet mellem kommunen og lystfiskerne sidste år, hvor aftalen om, at lystfiskerne selv skulle finde midler til detailprojekt, blev indgået .

Lars Møller citeres i artiklen for, at udtale at kommunen skal betale for realiseringen af projektet omhandlende faunapassagen i Sæby Å ved stemmeværket. Dette er ikke enten citeret korrekt eller må igen bero på en misforståelse fra Formandens side, da projektet er tilrettelagt til at  finansieres af Naturstyrelsen, efter godkendelse af detailprojekt.

Det samme detailprojekt, som lystfiskerne i Sæby SELV har fundet midlerne til at gennemføre, (Læs: 300.000) efter Teknik-og miljø formanden igennem kommunen ved en fejl, indsendte forkert projekt, tid tilbage.

I artiklen d. 12/5-2016 citeres Lars Møller også for, at sige der er stor modstand imod projektet.

Denne påstand må bero på en misforståelse, Da både bevaringsforeningen og lederen af Sæby museum iflg. Lystfiskerne godt kan leve med DTU´s model, hvor halvdelen af stemmeværket bevares.

Der er bekymring hos nogle få bredejere, og dette skal selvfølgeligt tages alvorligt.

Dog tror jeg, at det her projekt  ligesom meget andet, skaber unødig bekymring, pga. ubekendte faktorer.

Selvfølgelig skal bredejere til Sæby Å høres og imødekommes i og informeres om projektet, men som Søren Kierkegaard sagde:

” alle vil udvikling, ingen vil forandring”.

Vi skal i Sæby sørge for, at vi altid skaber gode muligheder for at tiltrække den største periferi af besøgende det er sig muligt. Hvad enten det er turister eller andre tilrejsende kultur og natur interesserede. Vi må som mindre bysamfund, hele tiden udvikle og re-tænke vores tilbud og som Venstres Frode Thule Jensen sagde, har vi et fælles ansvar for, at “præparere Naturen” til fornuftigt brug.

Det sidstnævnte må man sige, imødekommes i dette projekt. Der er igennem de sidste 20-30 år, set en udvikling hvor kommuner over hele landet genskaber åernes naturlige forløb.

Det er for, at imødekomme regulativer om vandplaner og megen anden lovgivning incl. EU , men også for at genskabe naturen og de mange forskellige faunaer  og fødekæder, der samtidigt blomstrer op i sådanne projekter.

Sæby Å kan med den placering den har, blive gydested for mange fisk og samtidigt naturværdimæssigt være med til at sætte Frederikshavns kommune på landkortet for fiske-og fiskeri interesserede. Sidstnævnte fordi, gydestederne har mulighed for at blive synlige for det blotte øje, samt bestanden af fisk ligeledes er anslået til at vokse betydeligt. Det kan heller ikke nægtes at projektets omfang og naturberigelse, vil medføre øgede indtægter i byen og i kommunen, med besøg fra interesserede. Stemmeværket bevares i et omfang, der gør det muligt for naturhistorisk interesserede, at se hvordan stemmeværket så ud, sideløbende med at åen genskabes.

Summa summarum betyder det nu, at kommunen og Byrådet har ét skud i bøssen, til at gennemføre projektet uden det koster kommunen noget. Projektet koster i omegnen af 8-9 mio. som Naturstyrelsen iflg. Lystfiskerne har givet forhåndsgodkendelse til.

Som jeg skrev i starten, må man uanset om man er for eller imod, konkludere at lystfiskerne i Sæby har gjort et stort stykke arbejde, og derigennem skinner ønsket om en Præparering af naturen med efterfølgende, både naturlig og økonomisk gevinst for kommunens borgere igennem.

Mvh.
Lars Oldager

En kommentar til “Debatindlæg:
Faunapassage i Sæby” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Debatindlæg:
Faunapassage i Sæby”

  • Christian Rasmussen

    Hej Lars
    Dejligt at se en Sæby-politiker der ser muligheder og udvikling, fremfor problemer og afvikling. Det er ikke i nogens interesse at tro at Sæby har bedst af altid at være som den var “i går”

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Debatindlæg:
Faunapassage i Sæby'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER