Dagli’ Brugsen i Agersted investerer i fremtiden

Dagli’ Brugsen i Agersted investerer i fremtiden

6. maj 2016 - kl. 8:48 - af

Dagli’ Brugsen i Agersted er i disse dage i gang med en større renovering. Den lokale brugs skal nemlig fremtidssikres, så der er i mange år fremover fortsat vil eksistere en dagligvarebutik i byen. I Agersted er man nemlig ude mærket klar over den betydning, som et lokalt indkøbssted har for landsbyens eksistens og for tiltrækningen af nye tilflyttere. Samtidig ved man godt, at når den sidste dagligvarebutik i en by lukker, så kommer der ikke en ny, og man vil derfor gøre hvad man kan for, at Dagli’ Brugsen findes i byen mange år endnu.

Den lille nordjyske by Agersted er lidt udover det sædvanlige. Her er man nemlig godt i gang med at vende en trist udkants-udvikling, karakteriseret ved fraflytning og stagnation, til en opblomstring af en landsby, der er bevidst om sine egne kvaliteter med en befolkning, der har skabt et sammenhold og fællesskab. Da Brønderslev Kommune lukkede Agersteds folkeskole, startede byen selv en friskole, der i dag kører rigtig godt, både elevtalsmæssigt, økonomisk og mht. de pædagogiske ambitioner.

Nyt koncept – Fremtidens Dagli’ Brugs
Med det aktive landsbyfællesskab in mente er det ikke tilfældigt, at netop Agersteds Dagli’ Brugs er blevet udvalgt af Coop som testbutik for de mindste butikker, til at få indført det helt nye koncept – Fremtidens Dagli’ Brugs. At blive en del af det nye koncept vil medføre store og synlige forandringer. Visuelt og indretningsmæssigt er konceptet super flot, og giver en helt anden ro og stemning i butikken. Der kommer bredere gange, så det bliver nemmere at komme rundt, ikke mindst at få en barnevogn med rundt. Helt nye farver vil indtage butikken. Væk med alle de gule baldakiner og hyldelister, som i mange år har været kendetegnet for Dagli´ Brugsen. Ind med flotte rolige farver. Reolerne vil blive pyntet med træ i toppen. Frugt & grønt, bager- og kasseafdelingens inventar bliver i flotte træfarver. I loftet vil der komme til at hænge fine lamper, som dem vi har hjemme i stuen.

Allerede i dag kan man se de første tegn på, at der er ved at ske noget nyt, når man kører ind på parkeringspladsen. Der har håndværkerne nemlig allerede været i gang i et stykke tid med at lave et nyt indgangsparti, som kan byde kunderne velkommen indenfor.

Længere inde i butikken er den helt store forvandling i gang. Det er her, de største kræfter skal lægges. Kundestrømmen skal vendes, så næsten alle varegrupper skal flyttes til  nye placeringer i butikken. Kun køle- og frysediskene skal blive stående, hvor de hidtil har stået, men der kommer låger på dem, så de bliver mere økonomiske i drift.

Profilområder og inspiration
Butikken vil fremover satse endnu mere på profilområderne – frugt & grønt, kød, vin samt bagerbrød. Grøntafdelingen, kødet og vinen skal placeres først i butikken, så kunden har mulighed for af finde aftensmaden samlet, og lade sig inspirere af det, de ser, på samme sted. Derfor bliver der placeret en stor, flot kødkøler oppe ved grøntafdelingen.

I det nye koncept, ønsker Dagli’ Brugsen at være ”Danmarks bedste kiosk”, hvor der bliver mulighed for at købe en færdigbrygget kaffe, kolde drikkevarer, sandwich, snittet salat – lige klar til madpakken osv. Som noget nyt vil der også være mulighed for at købe en varm leverpostej. Det skal være nemt at være kunde i den travle hverdag.

Men det er ikke helt uden problem at udføre dette koncept i de lokaler, som huser Dagli’ Brugsen i Agersted i dag. En standard Dagli’ Brugs er som udgangspunkt 450 m2, og mange er også endnu større. I Agersted er der kun 302 m2, så det er et større projekt at finde plads til de ønskede elementer. Men der er fundet en løsning, så butikken er blevet sammensat på bedste vis, så den dækker byens behov så godt som muligt.

Med den nye Dagli’ Brugs i Agersted skal konceptet testes, inden Coop ruller det ud i de andre små butikker, som er i kæden. Så der er ingen tvivl om, at Agersted pludselig kommer på landkortet, når Danmarks Coop butikker vil holde øje med den lille butik i Nordjylland.

Den nye butik skal fejres med en kæmpe åbningsfest lørdag den 21. maj fra kl. 9, hvor snoren skal klippes til hele byens lokale indkøbssted. Dagen bliver fejret med -20 % i butikken samt masser at aktiviteter hele dagen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Dagli’ Brugsen i Agersted investerer i fremtiden' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER