
Årets Idrætspris til Kurt Thomsen fra Thorshøj boldklub
14. april 2016 - kl. 10:24 - af Henrik Christensen
ldrætssamvirket har i år valgt at lade idrætsprisen 2016 gå til en ildsjæl, hvad er mere naturligt? Personen, som de har indstillet og her vil fejre, har igennem et halvt århundrede været en kæmpe ildsjæl i lokal området hvor han hører til.
”Du har været medlem at klubben i 50 år, det vil sige, du har været der siden den blev stiftet, både som menigt medlem, bestyrelsesmedlem og formand, sidstnævnte som du har bestridt over to omgange, sidst fra 1990 og frem til nu og sikkert mange år fremover.
Nu er det jo idrætten vi herigennem slår et slag for, men du har begået sig på mange fronter. Som instruktør, manuskript forfatter, træner, dommer, opråber for blot at nævne nogle af de betroede opgaver du har løst.
Vi har i idrætssamvirket besøgt dig og ”din” klub i forbindelse med et bestyrelses møde for et par år siden, og lad os sige det som det er, du imponerede os med dit engagement og din ildhu for at forfølge jeres lille lokal samfunds sammenhold i og omkring klubben og klubbens faciliteter.
Vi skal ikke trække udnævnelsen i langdrag. For jer som ikke allerede har gættet navnet på modtageren af idrættens pris 2016, så er det Kurt Thomsen, mangeårige formand og ildsjæl for Try i Thorshøj boldklub”, sådan blev der sagt, da Kurt Thomsen fik overdraget Idrætsprisen 2016.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Årets Idrætspris til Kurt Thomsen fra Thorshøj boldklub' til en bekendt