Skjolds jyllandsserie møder Dronningborg på søndag
8. april 2016 - kl. 12:07 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Søndag er der endnu en gang Jyllandsserie bold på programmet, når Skjolds JS-mandskab skal forsøge at hente sæsonens anden sejr. I de sidste to kampe, er det blevet til nederlag på henholdsvis 0-1 og 0-3 for de rødbluset.
Weekendens modstander er ét af to hold fra Randers området, som Jyllandsserie holdet skal prøve kræfter med i forårets turnering. Det er således Dronningborg Boldklub, som lægger vejen forbi Sparekassen Vendsyssel Arena. Søndagens modstander har også haft en svær start i JS1-rækken, da det kun et blevet til et enkelt point i de første 3 kampe. Det bliver derfor to sultne hold, som begge kæmper for at komme med i den rigtige ende af tabellen.
Kampen spilles som altid kl.13.30.
Husk i øvrigt, at Serie 3 også spiller hjemme søndag kl. 16.00 imod topholdet fra Flauenskjold, og Serie 4 spiller lørdag kl. 14.00 imod lokalrivalerne fra Dybvad.
Jyllandsserie-træner Nikolaj Dorff har udtaget følgende til søndagens kamp:
- Stefan Henriksen
- Søren Lambertsen
- Mathias Mygind
- Peter Fuglsang
- Jacob Thomsen
- Morten Bøg
- Patrick Nødgaard
- Patrick Pedersen
- Tobias Overlade
- Jens Lorenzen
- Christoffer Nødgaard
- Alexander Petersen
- Jakob Kristensen
- Daniel Overlade
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skjolds jyllandsserie møder Dronningborg på søndag' til en bekendt