Jens Hedegaard Kristensen: Er fjernvarme fremtiden ?

Jens Hedegaard Kristensen: Er fjernvarme fremtiden ?

4. april 2016 - kl. 8:12 - af

debat_600x250Redaktionen har modtaget dette indlæg fra næstformand i Frederikshavn Forsyning A/S. Jens Hedegaard Kristensen.

Fjernvarme har igennem de sidste 50-60 år været en vigtig del af opvarmningen af vore huse mm. Først med opvarmning af store centrale kedler og det varme vand direkte ud til forbrugerne, med et kæmpe energi tab til følge. Senere med kombineret kedel og turbinedrift der også fremstillede el, såkaldt kraftvarmeværker. Det gav en meget bedre økonomi i fjernvarmen. Hertil kom både bedre isolering af rørene og nye tekniske løsninger ude i hjemmene.

Selve opvarmningen af vandet foregik (foregår) med olie, kul, gas, affald, solvarme, flis m.m. Det har været dansk energipolitik i mere end en menneskealder, sæt en gryde vand over og brug det kogende vand til hvad som helst.

Store centrale kraftvarmeværker, et vidt forgrenet net af fjernvarmerør ud til enkelte husstand og efterfølgende en stor installationsudgift, er det fremtiden ?

Jeg ville tøve en kende her i 2016 med store byggerier og installationer i fjernvarmen, der har en afskrivnings tid på mindst 20 år, med at gå i gang. Udviklingen for opbevaring af el fra primært vind og solenergi i husstandsvenlige batterier er langt fremme. Fagfolk forudsiger at i perioden 2020-25 er de i kommerciel drift og kan blive hver mands eje til en konkurrence dygtig pris.

Med denne udvikling i sigte burde alle forsyningsfolk kigge hinanden dybt i øjnene og spørge sig selv ”Er det nu fremtiden stadig, at buldre store forsyningsledninger til fjernvarme rundt til hver enkelt husstand, hvis et lille teknik skab i carporten fremover kan regulere den grønne vedvarende energi til opvarmning af husene med elvarme” ? Indtil den fagre nye teknologi er indenfor kommerciel rækkevidde må levetidsforlængelser klare akutte opgaver for fjernvarmeværkerne. Løsningen forudsætter ikke at alle huse skal have installeret solceller på taget eller vindmøller i baghaven. Koordinering af elforbruget kan ske over det eksisterende el net fra store vindmølleparker og solcelleanlæg. Kritikere vil ganske givet anlægge den holdning, at den vedvarende energi bør anvendes i de nuværende centrale anlæg, men ved den fremgangsmåde får du kun det halve ud af energien på grund af ledningstab og du har stadig anlægsinvesteringen til fjernvarmerørene.

Jeg ville tænke mig rigtig godt om nu, frem for at sidde i 2025 med en stor gæld til et forældet fjernvarme system.

Indlægget står for min personlige holdning, understreger Jens Hedegaard Kristensen

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Jens Hedegaard Kristensen: Er fjernvarme fremtiden ?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger