Frederikshavn Kommune på vej som ”Elevvenlig Kommune”

Frederikshavn Kommune på vej som ”Elevvenlig Kommune”

4. april 2016 - kl. 11:24 - af

Frederikshavn Kommune har modtaget en henvendelse fra landsforeningen Danske Skoleelever om at blive en del af tiltaget ”Elevvenlig Kommune”. Børne- og Ungdomsudvalget vil drøfte henvendelsen på udvalgets næste møde den 7. april.

Partnerskabskontrakten mellem Frederikshavn Kommune og Danske Skolelever gælder for en 3-årig periode for skoleåret 2016/2017, 2017/2018 og 2018/2019.

Center for Børn og Skole afholdt i starten af februar et møde med Danske Skoleelever, hvor skoledistriktslederne var positive overfor, at Frederikshavn Kommune skal blive en ”Elevvenlig Kommune”. I Frederikshavn Kommune er pt. 2 af 13 skoleafdelinger medlem af Danske Skoleelever.

En ”Elevvenlig Kommune” har til formål at skabe aktive og engagerede elever, som med tiden kan blive aktive og engagerede samfundsborgere. Samarbejdet med Danske Skoleelever skal sikre inddragelse af kommunens grundskoleelever i lokale beslutninger, der vedrører deres skoleliv og generelle trivsel. Inddragelsen og medindflydelsen gælder både konkrete aktiviteter på den enkelte skoleafdeling og på den overordnede skolepolitik i kommunen. Derudover skal der oprettes et fælleselevråd.

I samarbejdet vil Danske Skolelever tilknytte en personlig elevsupporter, lave et opstartskursus for fælleselevrådet, hvor alle medlemmer får tildelt en fælleselevrådshåndbog og give mulighed for ekstra lokalt kursus, hvis der er et behov for det. Endvidere vil elevrepræsentanterne i skolebestyrelserne få tilbudt et skolebestyrelseskursus én gang inden for partnerskabskontraktens 3-årige periode. Der vil være gratis deltagelse på årlig netværksdag, aktivitetspakker, gratis hjemmeside, hjælp til design af kampagne og informationsmaterialer samt kåring af ”Årets Elevvenlig Kommune”.

I samarbejdet vil Frederikshavn Kommunes indsatsområder være

  • reel høringsret på beslutninger på folkeskoleområdet
  • deltagelse af politiske repræsentanter fra kommunen på første fælleselevrådsmøde
  • orientering om punkter vedrørende skole på Børne- og Ungdomsudvalgsmøderne
  • afholdelse af årlig elevrådsdag (opstartskurset)
  • stille gratis og relevante faciliteter/lokaler til rådighed for Fælleselevrådet og Danske Skolelevers arrangementer
  • kommunal kontaktperson for fælleselevrådet
  • økonomisk tilskud (fast tilskud til fælleselevrådet)
  • kommunen skal sikre at alle skoleafdelinger er medlem af Danske Skoleelever

Økonomisk skal der ved tilslutning til tiltaget betales en årlig partnerskabsafgift til Danske Skoleelever, som er med til at sikre afholdelse og udvikling af eksisterende og nye tilbud til Elevvenlig Kommuners fællesråd. Grundbeløb/opstart er på 10.000 kr. Pris pr. medlemsskoleafdeling/årligt er 1.000 kr. Pris pr. ikke-medlemsskoleafdeling/årligt 2.000 kr. Betaling for skoleåret 2016/2017 vil beløbe sig til et grundbeløb/opstart på 10.000 kr., 2 medlemsskoleafdelinger til 4.000 kr. 11 ikke-medlemsskoleafdelinger til 22.000 kr., i alt 36.000 kr.

Herefter vil den årlige betaling være 26.000 kr. for 2 medlemsskoleafdelinger og 11 ikke-medlemsskoleafdelinger. Alle priser er ekskl. moms. Center for Børn og Skole er indstillet på at afholde udgifterne indenfor det eksisterende budget.

Børne-, kultur- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget godkender, at Frederikshavn Kommune skal være en ”Elevvenlig Kommune”.

Tekst af Per Rye

 

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frederikshavn Kommune på vej som ”Elevvenlig Kommune”' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER