Strukturelle tilpasninger på sygehusene

Strukturelle tilpasninger på sygehusene

31. marts 2016 - kl. 10:37 - af

Da Regionsrådet forleden holdt møde, drejede et af punkterne på dagsordenen sig om ”strukturelle og aktivitetsmæssige tilpasninger” inden for den nordjyske sygehussektor.

Regionsrådet vedtog i juni 2015 ”Plan for sygehuse og speciallægepraksis 2015-2020”. Denne plan omfatter strukturelle ændringer af sygehusstrukturen samt aktivitetsmæssige tilpasninger. Derudover omfatter planen en række faglige anbefalinger for udviklingen af de forskellige typer af patientforløb.
Implementeringen af planen sker løbende i perioden 2015-2020. Set i lyset af, at der er tale om et stort planarbejde med en 6-årig udmøntningshorisont traf Regionsrådet i september 2015 beslutning om, at implementeringen er delt i to spor:
• et strukturelt og aktivitetsmæssigt spor, der overordnet har kunnet gennemføres i umiddelbar forlængelse af aftalen om planen. Disse tilpasninger er igangsat, og for de flestes vedkommende har de effekt i den sidste del af indeværende år.
• et spor i forhold til udvikling af patientforløbene, hvor anbefalingerne løbende skulle sættes på dagsordenen i perioden frem til 2020. Anbefalingerne består af regionale initiativer samt en række initiativer, som vil skulle implementeres i et tværsektorielt samarbejde. 
Fælles for de strukturelle ændringer og aktivitetsmæssige tilpasninger er, at de har skullet implementeres umiddelbart med henblik på at sikre de forudsatte strukturelle besparelser.

På det mere lokale område fremgår det bl.a., at processen med at flytte mammacancerkirurgien fra Sygehus Vendsyssel til Aalborg Universitetshospital er i gang. Flytning af hernieoperationer (brok) fra Aalborg Universitetshospital til Sygehus Vendsyssel er i gang. Flytning af 13 medicinske senge fra sygehuset i Frederikshavn til Hjørring er udført. I løbet af 2016 udarbejdes en ny profil for matriklen Sygehus Vendsyssels afdeling i Frederikshavn, hvilket også koordineres med en fusion. Der sker en samling af neurorehabiliteringen i Brønderslev, Thisted og Frederikshavn ved flytning af funktioner fra Hobro og Dronninglund. De sidste senge var beregnet til flytning for et par måneder siden. Yderligere er Dronninglund Sygehus lukket med undtagelse af fertoilitetsklinikken.

Tekst af Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Strukturelle tilpasninger på sygehusene' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger