
Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk
Første hjemmekamp blev en spændende affære
29. marts 2016 - kl. 8:11 - af Henrik Christensen
På en blæsende og kold 2. påskedag, skulle styrkeforholdet for Skjolds jyllandsseriehold testes.
Første kamp skærtorsdag mod Vorup gav forhåbning om et spændende forår i jyllandsserie 1 med mulighed for oprykning til Danmarksserien, efter Vorup var blevet besejret på udebane.
En noget anden modstander ventede på Sparekassen Vendsyssel Arena, Vatanspor fra Århus forstaden Brabrand var kommet fra start med et uafgjort resultat i bagagen, og de havde ingen plan om at skulle køre den lange tur til Sæby forgæves.
Et helt igennem dygtigt teknisk mandskab, gav drengene fra Skjold kamp til stregen. En spændende og underholdende kamp med højt tempo, mange fasetter og tekniske detaljer, hvor begge hold havde chancer for scoring i både første og anden halvleg. Det var dog, som om gæsterne havde lidt flere løsninger specielt til sidst, og da Skjolds nummer 10 Jens Lorentzen 8 minutter før slutfløjt fik en advarsel og dermed 10 minutter på bænken, gik der desværre kun et minut før udeholdet udnyttede overtallet, og fik bolden i nettet til kampens slutresultat 1-0.
Næste kamp spilles lørdag, hvor Skjold gæster Skovbakken.
- Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk
- Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk
- Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk
- Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk
- Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk
- Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Første hjemmekamp blev en spændende affære' til en bekendt