
Folkevandring til koncert på Sæby Torv
26. marts 2016 - kl. 12:49 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Påskelørdag har til nu vist sig fra sin bedste side, masser af sol og kun meget lidt vind. Det er ren ønsketænkning, når man er arrangør af en koncert i den størrelsesorden, som Sæby Handelsstandsforening i samarbejde med de andre byer, Frederikshavn og Skagen i dag ligger torv til.
Joey Moe var navnet, hvis nogen skulle være i tvivl, og i tvivl om der blev afholdt koncert, var ingen indenfor byskiltet. Med et lydtryk, der kunne få en hver hjertepatient til at tro den sidste time var inde, forplantede musikken sig gennem byens gader til stor tilfredshed for de rigtig mange fremmødte. Kort sagt var der ikke en plads ledig på Torvet, da hovednavnet gik på scenen kl. 11. Men nåede man det ikke, så er der såmænd rigtig god musik resten af denne skønne forårsdag på Sæby Torv.
I skrivende stund er det Double D, der får tonerne til at flyde og derefter Jesper Nielsen. De skiftes til at underholde til butikkerne lukker kl. 16, men der er stadig mange mennesker i byen og også en del turister, da der er Rødspættecup i Frederikshavn, og en del af de deltagende overnatter i Sæby, men kl. 16 skal man nok regne med at påskefreden derefter sænke sig over Sæby.
- Foto: SaebyAvis.dk
- Foto: SaebyAvis.dk
- Foto: SaebyAvis.dk
- Foto: SaebyAvis.dk
- Foto: SaebyAvis.dk
- Foto: SaebyAvis.dk
- Foto: SaebyAvis.dk
- Foto: SaebyAvis.dk
- Foto: SaebyAvis.dk
- Foto: SaebyAvis.dk
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.














Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Folkevandring til koncert på Sæby Torv' til en bekendt