Generalforsamling i Sæby Ro- & Kajakklub

Generalforsamling i Sæby Ro- & Kajakklub

22. marts 2016 - kl. 0:41 - af

FCM kajak_600x250Lørdag den 12. marts afholdte Sæby Ro- & Kajakklub ordinær generalforsamling, og det havde samlet 30 medlemmer.

Erik Jørgensen blev valgt som dirigent, og efter at have konstateret at generalforsamlingen var lovligt varslet, gav han ordet til formanden, Anders Jørgensen. Han ærgrede sig over de medlemmer, man ikke fik fat i, fordi de gentagne gange var mødt op til instruktion, men ikke kom på vandet pga. al for megen blæst! De nye kajakhold måtte også flere gange nøjes med at padle i havnen, men de fleste nåede dog at gennemføre begynderkurset. Rent kilometermæssigt var sæsonen på et middel niveau; ikke mindst takket være Birgith Persson (roning), og Peter Larsen (kajak).

Kassereren John Wøhlk gennemgik herefter regnskabet, der havde en balance på 130.000 kr., og det viste et overskud på 4.000 kr., og de blev overført til bådfonden.

Roklubben kan for alvor mærke konsekvensen af den ny Frederikshavnerordning, idet man de sidste 6-7 år er faldet ca. 50.000 kr. i tilskud. De har selv barberet deres budget ind til benet, men det er utrolig svært at få det til at hænge sammen alligevel, så 20 nye medlemmer kunne være en del af løsningen, så derfor vil klubben deltage i forskellige arrangementer for at vise deres både frem!

Derefter var der kampvalg til bestyrelsen, og valgt for en toårig periode blev: John Wøhlk, Anders Jørgensen, Helle Bøttcher og Flemming Christensen. Erik Jørgensen blev valgt som revisor uden modkandidat.

Under evt. var diskussionerne mange, men det skinnede igennem, at det var vigtigt at klubben ikke gældsatte sig.

Onsdag aften skulle bestyrelsen så konstituere sig, men mødet startede med, at Flemming Christensen meddelte, at han havde fortrudt sin opstilling, og man fik fat i 1. suppleanten, Klaus Kjærgaard.

Konstitueringen blev herefter:
Formand og rochef : Anders Jørgensen, næstformand: Klaus Kjærgaard, kasserer: John Wøhlk, kajakchef: Kim Møland , instruktionsrochef: Henrik Birklykke, sekretær og langtursrochef: Helle Bøttcher og webmaster: Jesper Heinemeier.

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Generalforsamling i Sæby Ro- & Kajakklub' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER