
Vibeke S. Thomsen modtog denne måneds Trivselspris
16. marts 2016 - kl. 8:10 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
En daglig leder der strålede om kap med solen, da hun fik marts måneds trivselspris.
Det var en overrasket og meget rørt Vibeke, der modtog prisen, hold da op, der tog i godt nok fusen på mig udtalte hun med rørt stemme.
De ansatte i Børnehaven Brolæggervej og Børnegården i Sæby havde indstillet Vibeke S. Thomsen til Trivselsprisen.
Vibeke blev indstillet til prisen med disse ord:
Vibeke har i den sammenlægnings- og udviklingsproces området har været igennem formået at bevare roen og overblikket, hvilket også medfører at vi som personale har følt os trygge.
Desuden har Vibeke det sidste stykke tid også fungeret som daglig pædagogisk leder for Børnehuset Sæbygaardvej. En opgave som hun med sit gå på mod også bestrider. Hun formår at holde begge ben på jorden og skabe den ro der skal til i de enkelte huse. Hun gør alt hvad hun kan, for at få alle medarbejdere til at føle sig set og hørt.
Vibeke er:
- En leder der virkelig forstår, at tage sig godt af sit personale.
- En der forstår og har tid til hver enkelt medarbejder.
- En der forstår at skabe et godt arbejdsmiljø for alle.
- Menneskelig.
- Bare sig selv.
- En stærk kvinde med ben i næsen.
- En leder der giver sine medarbejdere ansvar.
- En leder der viser tillid til vores arbejde.
- En leder der har øje for traditioner men også udvikling.
- En leder der skaber god stemning til hverdag og fest.
- Bare en ener
Vi som personalegruppe kunne ikke ønske os en bedre leder og vil ikke af med hende.
Det var en rigtig stor glæde for Lene Nielsen og Lilly Pedersen fra trivselsgruppen, at overrække prisen til Vibeke og de takkede også de ansatte for, at de tænker på at sætte pris på at have en leder der gør en forskel. De ansatte havde købt en smuk forårsbuket i påskens farver som Vibeke fik overrakt.
Igen var det dejligt at komme ud og opleve den store arbejdsglæde og det sammenhold vi har mange steder i Frederikshavn Kommune, så bliver man da stolt slutter Lene og Lilly.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Vibeke S. Thomsen modtog denne måneds Trivselspris' til en bekendt