Dansk Jagthunde Derby gæster Dybvad

Dansk Jagthunde Derby gæster Dybvad

15. marts 2016 - kl. 12:41 - af

Fredag den 18. marts 2016 fra kl. 10.00 til 15.00 er der Jagthunde Derby, bl.a. på arealet omkring “Den Nye Søpark”.

Egentlig er Dansk Jagthunde Derby i sin grundform en prøve, som alle andre prøver for unge stående engelske jagthunde. Dommerne ønsker at se hunde med stor jagtlyst, som i bedste søg, fart og stil viser, hvordan en engelsk fuglehund skal arbejde på marken, og så skal hundene naturligvis demonstrere, at de evner at behandle markens fuglevildt på korrekt vis. En, i forhold til alderen, rimelig respekt overfor vildt og lydighed skal også dokumentere, at hunden besidder en dressurbarhed, som gør det muligt for føreren at gøre den færdig som jagthund. Det er præcist de samme egenskaber, der bedømmes hos en unghund, der stiller i kvalitetsklasse, men Dansk Jagthunde Derby er altså alligevel noget helt specielt.

Kun én gang i hundens liv kan den stille på derby; den får kun en eneste chance for at placere sig på denne fornemme avlsprøve. Og endvidere er det da en helt særlig oplevelse at se en hel årgangs pointere, settere og bretonere samlet på samme prøve. De blev af håbefulde ejere meldt til Derby, inden de havde holdt deres første fødselsdag. Nogle slog ikke til og blev inden prøven afmeldt, men langt de fleste møder frem for gennem to dages afprøvning at dyste om de seks topplaceringer, – og helt ultimativt titlen som årets derbyvinder.

Prøven er en avlsprøve, og ingen kan være i tvivl om, at den hund, der placerer sig på Dansk Jagthunde Derby, den besidder et potentiale med store perspektiver for dens videre karriere, ligesom de forældre, der har avlet den, formentlig fortjener at få fortsat opmærksomhed i avlsmæssig sammenhæng. Men udover vurderingen af de enkelte hundes præstationer, giver et Derby også opdrættere, hvalpekøbere og ikke mindst specialklubberne et billede af, hvordan de enkelte racers kvalitetsniveau er på en given årgang.

Terrænet omkring Dybvad har med stor succes tidligere været anvendt, senest i 2013 hvor 2 hunde på efterfølgende finale dag blev placeret som 1. vinder (Derbyvinder) og en 6. vinder. Dybvad kom på landkortet og har opnået et godt ry for et meget spændende terræn og en god fuglebestand.

Flere lodsejere har velvilligt stillet arealer til rådighed og bestanden af fuglevildt ser umiddelbart meget lovende ud. Især agerhøns bestanden ser ud til at være i fremgang.

Til 2016 udgaven af derbyet er der tilmeldt ca. 80 hunde, hvoraf et hold bestående af ca. 12 hunde bedømmes på arealerne omkring Dybvad. Den 18. marts er 1. dagen og her bedømmes hundene som en kvalitetsklasse. For at komme videre til 2. dagen, skal en hund have opnået en præmiering, som er udtryk for at hunden har de rette jagtlige evner, er dressurbar, samarbejdsvillig og kan tage stand, på ordre bringe fuglen til flugt samt forholde sig rolig i op flugt og skud (afgives med en signalpistol – fuglen lider ingen overlast).

Lykkes det at få hunden præmieret på højeste niveau, kan den deltage i 2. dagens afprøvninger, som afvikles som en konkurrence klasse, hvor de 6 bedste hunde rangeres på vinderpodiet.

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Dansk Jagthunde Derby gæster Dybvad' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER