Forfatter for en dag – en anderledes skoledag

Forfatter for en dag – en anderledes skoledag

12. marts 2016 - kl. 0:36 - af

Torslev skole_600x250I uge 10 og 11 besøger børnebogsforfatteren Mette Finderup fire skoler i Skoledistrikt Syd, for at fortæller om livet som forfatter og efterfølgende deltager hun i en workshop, hvor eleverne i mellemtrinet får hjælp til at skrive deres egne historier.

Dagen starter med et fælles foredrag for elever i 4.-6. kl., hvor Mette Finderup fortæller om livet som forfatter, skriveprocesser og de bøger, hun har skrevet. Herefter vil ca. 30 elever deltage i en workshop, hvor de får hjælp til at komme i gang med at skrive deres egne historier.

Skriv eller illustrer
De fire deltagende skoler tilrettelægger selv dagens program. Torslev Skole i Østervrå er én af de skoler, der får besøg af Mette Finderup, og her bliver det eleverne fra 5. og 6. klasse, der deltager i forfatterworkshoppen. – Udover det har vi tilrettelagt et Illustrationsværksted, hvor de resterende elever fra 4.-6. kl. deltager, forklarer skolebibliotekar Pernille Borup. Elevernes opgaver bliver at lave illustrationer til små tekstbidder fra Mette Finderups bøger. Hele forløbet afsluttes med en udstilling af de resultater eleverne har frembragt i løbet af dagen.

Fire skoler på fire dage
Mette Finderup indledte sin turné i Skoledistrikt Syd på Stensnæsskolen i Voerså, fredag 11. marts, i næste uge besøger hun Torslev Skole i Østervrå, mandag 14. marts, Hørby-Dybvad Skole, tirsdag 15. marts og Sæbygaardskolen, onsdag 16. marts.

Forfatterbesøget er tilrettelagt af Frederikshavn Kommunes børnekulturkonsulent Kirsten Jensen i samarbejde med folke- og skolebibliotekerne. Projektet har fået støtte af Frederikshavn Kommunes Børnekulturpulje og Statens Kunstfond.

Mette Finderup

  • Kendt af målgruppen og en meget flittigt læst forfatter
  • Har bl.a. skrevet serierne Emmy, Petrea, Gemini, Den grønne Ø og Sværdets Mester.
  • Skriver både til piger og drenge
  • Bøgerne er rigt illustrerede.

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Forfatter for en dag - en anderledes skoledag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger