Undgå at blive snydt for dine fradrag

Undgå at blive snydt for dine fradrag

11. marts 2016 - kl. 14:47 - af

Skats hjemmeside gløder. Det er nemlig lige nu tid til, at danskerne får adgang til deres årsopgørelser i skattemappen. Mange venter derfor i spænding på at finde ud af, om de har betalt for lidt i skat, eller om de skal have penge tilbage.

Men i disse moderne tider foregår langt de fleste indberetninger til Skat automatisk. Og derfor glemmer mange, at der er en del fradrag, som man selv skal indberette manuelt, hvis årsopgørelsen skal være korrekt.

Faktisk er det ifølge Skat kun 20% af danskerne, der har rettelser til deres årsopgørelser. Det skyldes selvfølgelig, at mange af de automatiske indberetninger gør, at årsopgørelserne er rigtige, men det kan også være fordi, en del borgere ikke husker at udnytte alle deres skattefradrag.

”Som privatperson skal man huske, at man faktisk selv har pligt til at gennemgå, at de automatiske indberetninger, der er lavet, er korrekte, og her kan man jo samtidigt ligeså godt huske at tjekke, at man har fået alle fradrag med. Alligevel hører vi tit om folk, der glemmer økonomiske forhold som transport, brug af håndværkere osv.”, siger Michael Bæk Pedersen, Director og statsautoriseret revisor hos BDO i Sæby.

Ny online test gør det nemt at se, om du har husket dine fradrag
Rådgivnings- og revisionsvirksomhed, BDO, der er lokalt til stede i Sæby, har netop udviklet en online test, hvor du nemt kan få et overblik over 12 fradragsmuligheder, som danskerne ofte glemmer.

”Vi har lavet fradragstesten for at hjælpe danskerne med at undgå, at de betaler mere i skat, end de reelt er forpligtet til. Med fradragstesten kan folk nemt og hurtigt se, om de går glip af fradrag. ”, fortæller Michael Bæk Pedersen.

Testen er gratis og kan findes på www.fradragstesten.dk.

Hvis man efterfølgende finder ud af, at man er eller har været berettiget til fradrag, som man ikke har fået indberettet, så er det heldigvis ikke nogen katastrofe. ”Man kan rette i sine årsopgørelser tilbage til 2012 i TastSelv. Så hvis man spotter nogle områder i testen, man ikke har fået fradrag for, så kan der være god økonomi i at gennemgå tallene – også selvom de ikke lige er fra 2015”, afslutter Michael Bæk Pedersen fra BDO i Sæby.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Undgå at blive snydt for dine fradrag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER