Flere virksomheder i bestyrelsen hos Sæby Erhvervsforening

Flere virksomheder i bestyrelsen hos Sæby Erhvervsforening

11. marts 2016 - kl. 10:59 - af

35 personer deltog i Sæby Erhvervsforenings generalforsamling torsdag eftermiddag, hvor bestyrelsen blev udvidet fra 10 til 16 medlemmer, så erhvervslivet nu er endnu bredere repræsenteret. Der var kampvalg om pladserne i forretningsudvalget.

På generalforsamlingen den 10. marts blev der foreslået vedtægtsændringer for at udvide bestyrelsen fra 10 til 16 medlemmer. Det gøres blandt andet ved at udvide antallet af generalforsamlingsvalgte fra seks til ti for at få flere virksomheder i bestyrelsen.

– Vi ønsker at få flere af vores lokale virksomheder med ind i foreningen, så vi sammen kan skabe det bedste erhvervsudviklingsarbejde til gavn for vores virksomheder, siger Leif Stiholt, formand for Sæby Erhvervsforening.

På genvalg til bestyrelsen var: Brian Fabricius fra Hotel Viking, Kim Dybdahl fra Dybdahl Erhvervstøj og Torben Schioldan fra Nordjyske Bank. De blev alle genvalgt. Med udvidelsen af bestyrelsen blev der opstillet og valgt yderligere fire medlemmer ind i bestyrelsen: Kim Müller fra Roblon, Morten Mørk fra Nordmark Maskinfabrik, Jesper Krøger Lemme fra NBE Production og Flemming Byrgesen fra Coba Ovne.

Samtidig blev antallet af udpegede medlemmer øget fra fire til seks, så erhvervsskolerne får en plads på skift i bestyrelsen to år af gangen. På samme både får arbejdsgiverorganisationerne (Dansk Industri og Dansk Erhverv) en plads på skift.

Ved den efterfølgende konstituering var der kampvalg om pladserne i bestyrelsens forretningsudvalg. Fem stillede op, og forretningsudvalget kom til at bestå af Leif Stiholt fra IM Stiholt fortsat som formand, Brian Stenbro fra B6 gruppen fortsat som næstformand og Kim Müller fra Roblon som 2. næstformand. De er dermed også repræsenteret i Frederikshavn Erhvervsråd.

Året der gik
Leif Stiholt bemærkede blandt andet i sin beretning den store byggeaktivitet hos virksomhederne i Sæby, som udvider i stor stil. Det gælder fx DMT Online, Nordmark Maskinfabrik, Skiold og Sæby Fiskeindustri, der også blev vinder af årets Vækst og Vilje Erhvervspris.

Erhvervshus Nord er driftsorganisation for erhvervsforeningerne i Skagen, Frederikshavn og Sæby, og erhvervsdirektør Niels Bay Christensen fremlagde resultater og aktiviteter i det foregående år. Han fortalte blandt andet om den aktive tiltrækningsstrategi af virksomheder, som indtil videre har resulteret i flere virksomhedsetableringer som fx norske TESS og Nordic Business Center.

Generalforsamlingen blev holdt hos Nordmark Maskinfabrik, hvor adm. direktør Morten Mørk holdt et spændende indlæg om virksomheden og gav en rundvisning til blandt andet den 2.000 m2 nyopførte hal, der skal rumme to nye og større CNC-maskiner, der kan bearbejde endnu større komponenter til vindmølleindustrien.

Bestyrelsen ser nu således ud:
Jacob Thorup Larsen (udpeget af Turisthus Nord), Brian Pedersen (udpeget af LO), Ole Rørbæk Jensen (udpeget af byrådet), Rune Dam Dyhr (udpeget af Handelsstandsforeningen i Sæby), Jonna Lybæk (A/S Sæby Stål Industri), Brian Fabricius (Hotel Viking), Kim Dybdahl (Dybdahl Erhvervstøj), Torben Schioldan (Nordjyske Bank), Brian Stenbro (B6 Gruppen), Leif Stiholt (IM Stiholt A/S), Kim Müller (Roblon), Morten Mørk (Nordmark Maskinfabrik, Jesper Krøger Lemme (NBE Production) og Flemming Byrgesen (Coba Ovne).

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Flere virksomheder i bestyrelsen hos Sæby Erhvervsforening' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger