
De Rappe Nåle har maratonsyning…
8. marts 2016 - kl. 0:07 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lørdag den 12. marts mellem kl. 13 og 16 kan man kikke forbi i Manegen, hvis man er ”bidt af en synål eller en strikkepind”. Her kan man prøve at lave en lille ting, og det er ganske gratis! De Rappe Nåle har fødselsdagsflag, påskekyllinger, små fugle og meget mere, som man kan prøve at lave.
Materiale liggende klar til brug, og de hjælper dig selvfølgelig i gang.
Man kan også besøge dem til deres klubaftner i Manegen. Det er 1. mandag og 3. torsdag hver måned fra kl. 19.00 – 22.00. De holder ferie juni, juli, og starter efter sommerferien den 3. torsdag i august. Den 3. torsdag i december holder de juleferie.
Det er en flok piger i alle aldre, som hygger sig sammen med deres fælles passion for håndarbejdet. De inspirerer og hjælper hinanden med deres projekter – både små som store med farver, stofvalg, mønster, men man bestemmer selvfølgelig selv, hvad man vil arbejde med. En klubaften består af SSS: Sy, strik, snak og masser af hygge. Kaffe eller te medbringes selv.
De Rappe Nåle er også kommet på facebook. Søg efter De Rappe Nåle – Patchwork klub i Sæby. Den er åben for alle, og har man har flere spørgsmål, er man velkommen til at kontakte Susanne Frøsig på tlf. 2032 4261.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'De Rappe Nåle har maratonsyning...' til en bekendt