Zumbapiger satte fut i Wueso Sjøw

7. marts 2016 - kl. 9:17 - af Henrik Christensen

Hvis nogen fra starten ikke syntes, der var tempo nok på Wueso Sjøwet, da det føg hen over scenen i Voersåhallen, så fik de syn for sagen lige før pausen. Midt under nummeret, der hed ”Salsa i Gryden”, hvor et par herrer fungerede som kokke på scenen, alt imens damerne dyrkede zumbadans samme sted, kom der pludselig mere fut og fart på løjerne. Elleve zumbapiger kom pludselig frem fra gemakkerne og dansede med foran scenen. Det betød også, at der kom mere fart på musikken, samtidig med der blev skruet en del op for volumen. I alt varede det vel omkring 3 minutter for fuldt drøn, hvor publikum ret hurtigt rejste sig og klappede i takt til musikken. Der kom lige pludselig fart over feltet, og det fik en ældre herre, som sad på en af de forreste pladser, til at sige, da der blev pause.

– Det var gåt nok nu´e mæ no gång i. A bløw hi´el swæt og tør i halsi å bå´er å si på, så no tror a nok, a wil go åp etter en i fa´bams åep i baren.

(Det var godt nok noget med noget gang i. Jeg blev helt svedig og tør i halsen af bare at kigge på, så nu tror jeg nok, jeg vil gå op efter en fadøl oppe i baren, red.)

Fredag 4. marts var der generelprøve. Her var knap 200 mennesker mødt frem, og lørdag 5. marts gik det løs med premieren for øjnene af omkring 350 personer, der havde købt billet til spisning, show og dansebillet til ud på de små timer med Curly Band.

Aktørerne i hopla
Alle seks aktører på scenen var af den prøvede og erfarne slags. De er alle scenevant, og det var også helt tydeligt, der ikke var ret meget nervøsitet at spore, men at de var klar og havde læst godt på lektien. Trine Jørgensen, Jane Mechlenburg, Dorte Nielsen og Pauline Stein udgjorde sammen med de to herrer Flemming Bærentsen og Jakob Jæger Degn Christensen et team, som gang på gang fik publikums latter frem, når det gik ud over lokalbefolkningen, som i lange tider havde gået og ventet på, om nu de havde dummet sig og skulle opleve sig selv i sjøwet.

Nogle af de personer, det gik ud over, var de to cyklister, der oksede løs på cyklerne uden at tabe sig ret meget – ja den ene havde oven i købet taget på. Så var det den lokale politiker, der ikke kom i folketinget, og den arme husejer, der havde fået rotter på loftet, og som også måtte finde sig i irettesættelser fra skolens side, når han solgte slik til børnene fra en nærliggende kiosk. Han mente, han gjorde en god tjeneste, når der nu ikke længere var købmand i byen.

Stensnæsskolens overbygning gik ikke ram forbi, og den arme mand, der var kommet til at knuse sin egn cykel fik også en tur i vridemaskinen sammen med patienten, der var blevet ”hwimmelworn” og søgte læge, men mødte her en sort læge der misforstod alt og slet ikke fattede spor af vendelbomål.

Den ny vindmølleejer på Rusgård blev optaget i vindmøllelogen, men nu hed gården Susgård i stedet for Rusgård. Til slut var der forvirring om en enkelt spritbilist, og på ”Slarbænki” blev der udvekslet nyheder om en holdleder og nogle fodboldspillere på en sejltur på havet med en kasse øl. På bænken fik den lyserøde burgervogn fra Sørå, Lima 415 med sydamerikansk mad, også en tur med på vejen.

Imellem numrene var det Lene Rom Frederiksen, der var kapelmester. 

Tekster skruet godt samme
Instruktøren, Michael Schioldan, der også var ophavsmand til teksterne sammen med Conny Thomsen og nogle få andre, havde formået at få det til at svinge og få det skruet sådan sammen, at alle fik rørt lattermusklerne og trukket smilebåndene rigtig godt ud.

Voerså IF var arrangør, og når regnskabet er gjort op, håber kassereren på, der bliver en gevinst til ungdomsarbejdet. Mange af klubbens medlemmer har været i sving – også drengespillere der gerne vil opnå støtte fra foreningen til en europæisk fodboldturnering i Ungarn til sommer.

Tekst og fotos Cille Strøm