
Trafikale forhold ved Sæby Skole vurderes
7. marts 2016 - kl. 14:21 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Børne- og Ungdomsudvalget havde på den åbne del af det seneste møde et punkt på dagsordenen, hvor byrådsmedlem Lars Oldager (DF) på baggrund af forældrehenvendelser ønskede de trafikale forhold ved skolen drøftet.
Forældrenes bekymring gik primært på, hvad der på dagsordenen blev omtalt som ”trafikalt kaos” i trafikken, når børnene møder om morgenen. Mange børn bliver kørt i skole af deres forældre eller via kør-sammen-ordninger forældre imellem. Det oplyses, at der er sket flere “små” trafik uheld med påkørsler mellem biler.
DF bad udvalget tage stilling til og træffe beslutning om, at kommunens trafik- og vejingeniør straks påbegynder at udarbejde på et løsningsforslag for imødekommelse af denne farlige situation, der optræder hver morgen. Det foreslås, at der etableres en udkørsel op mod stadion, samt at volden rundt parkeringspladsen nedlægges, og at der etableres yderligere parkeringspladser, ligesom den allerede anlagte “kys og farvel”-sløjfe forlænges.
Udvalget besluttede at anmode administrationen om hurtigt at få lavet en vurdering af forholdene samtfå et løsningsforslag, såfremt det vurderes nødvendigt at ændre på de trafikale forhold omkring skolen.
Tekst af Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Trafikale forhold ved Sæby Skole vurderes' til en bekendt