Læserbrev: Kære Sæby og alle sæbynitter

Læserbrev: Kære Sæby og alle sæbynitter

7. marts 2016 - kl. 11:41 - af

Sæby Sportsfisker Klub er i gang med at indsamle kr. 300.000,- så vi kan få lavet en fri faunapassage ved Sæby Vandmølle. Kommunen har forlangt at vi selv betaler for- og detailprojekt, og det er med stor undren, at vi kan læse i diverse medier, at kommunen lige indstiller til Teknisk Udvalg, at de skal bevillige kr. 600.000,- til Palmestranden! Selvsamme udvalgt er årsagen til, vi selv må betale i Sæby!

Vi lader os ikke slå ud og står sammen. Projektet vil give øget omsætningen til byens butikker og give flere overnatninger til byen. Derfor vil vi de næste dage besøge disse og bede dem give et bidrag, så vi når vores mål.

Jeg er meget taknemlig for den lokale opbakning til en fri faunapassage. Det viser at sæbynitterne har forstået, hvor vigtigt det er, at vi udvikler Sæby, og ikke bare læner os tilbage og lader de andre byer i kommunen “rende” med vores alle sammens skattekroner.

Sidste støtte kom fra Sæby Bevaringsforening – tak for det, og med Turistbureauet, Kystmuseet, Turisthus Nord, overnatningssteder og næsten alle butikker, så er Sæby klar til en fri faunapassage. Modstanden til projektet er kun bestående af nogle enkelte bredejere, som er bekymret for sætningsskade, hvilket projektet tager højde for og politikerne. Det vil glæde mig, at se vores “Sæby politikere” komme ind i kampen og støtte vores projekt.

Vi vil intensiverer vores indsamling i denne uge, da det tager tid at lave for- og detailprojekt. Vi har en deadline sidst på ugen og beder derfor alle om hjælp.

Du kan enten støtte via Mobile Pay 2048 3472, indbetale til SSFK’s konto, reg. 7420, konto 1126922 eller kom ned til JC Fiskegrej og Fritid. Her bliver der lavet et bevis med navn og sponsor beløb, som bliver hængt op i butikken ved siden af alle de andre, som har støttet klubben. Til erhvervsdrivende bliver der naturligvis lavet en kvittering til regnskabet, da der er fuld fradrag for sponsorbeløbet.

På forhånd tak
Jesper Christensen
Formand SSFK

4 kommentarer til “Læserbrev: Kære Sæby og alle sæbynitter” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

4 kommentarer til “Læserbrev: Kære Sæby og alle sæbynitter”

  • Denne lille tegnefilm forklare problematikken

    http://youtu.be/0FWPkAgGX30

  • Jeg håber virkeligt ikke at politikerne spolerer denne enestående chance, som de her har fået for at rette op på dette mangeårige problem.

    Lidt inspiration fra Gudenåen: https://youtu.be/ayE9pqfb1SQ

  • Morten Stausgaard

    Jeg syntes det er et super godt projekt, og det skal blev godt at se fisk og åen i sin normale natur, der kan næppe være mange imod sådan et projekt, med mindre man går ind for dyrplageri. Jeg håber de lokale erhvervsfolk og butikker støtter op (herunder økonomisk) om indsamlingen, da de også vil få noget ud af dette på sigt. Der er ingen tvivl om at det vil blive endnu et trækplaster for byen, bare det at kunne kigge ned fra broen og se liv, i stedet for tomme øldåser og begroning/tilgroning. Jeg er klar over at der er nogle få modstandere, men tror mere det er fordi man har fokus på nuværende glansbillede (som er faldefærdig) og ikke kan forestille sig noget nyt. Det har altid set sådan ud og det skal det blive ved med, viser bare at man ikke har forstand og ikke vil udvikling! Mig bekendt mangler der kunder i butikkerne i Sæby, så nu har en chancen for at hjælpe med at få flere turister til byen. Lokale erhvervsfolk hvor er i henne?

  • Søren Kristiansen

    Det her handler om mere end fisk.
    Det handler i høj grad også om at Sæby her har en chance for at vise man kan stå sammen.
    Vi er nødt til at droppe “venner med alle” holdningen, for der vil altid være nogen der trykker på nej knappen uanset hvad der kommer på bordet af nye tiltag eller ændringer.
    Sæby har 10 byrødder fra Sæby gamle kommune (4 fra byen), og det er lidt rystende at de i en sag som denne (og andre sager) ikke har en holdning.
    Måske har de, men tør ikke ytre sig pga. “venner med alle” holdningen.
    Sognerådspolitik lever i bedste velgående, så det er heller ikke en undskyldning.
    Havde Sæby et par byrødder som Skagens, Pia Karlsen og Barne Kvist, ville mange ting have set anderledes ud.
    Kom ind i kampen, og det gælder alle.
    Lykkedes det her og viser Sæby at der er en vej, gør det vel ikke noget man mister en ven man ikke vidste man havde.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læserbrev: Kære Sæby og alle sæbynitter' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger