Jacobs Fiskerestaurant åbner ny sæson i topform

Jacobs Fiskerestaurant åbner ny sæson i topform

6. marts 2016 - kl. 6:48 - af

I weekenden åbnede den meget kendte fiskerestaurant på Sæby Havn, Jacobs Fiskerestaurant, for en ny sæson, og det er i samme topform som de seneste mange år.

Vi dukkede op for at smage på varerne og blev modtaget med godt humør fra personalet, som havde travlt denne lørdagsfrokost på årets dag nummer to. Både velkomsten og betjeningen holdt det høje niveau, vi kender og sætter pris på. Der er altid plads og tid til en god gang vendelbolune som første ret, når værten Jacob Jensen tager imod. Og tak for det.

Vi var sultne og kastede os grådigt over retterne på det flot anrettede bord med alverdens lækkerier fra havets store spisekammer.

Ved nabobordet kunne vi lytte os til, at de kom fra det østjyske på tur i det nordjyske. De havde hørt godt om fiskerestauranten og blev ikke skuffet.

– Det er godt nok friske råvarer, nej, hvor smager det godt, og hvor er det hyggeligt at sidde her med en fantastisk udsigt og nyde en dejlig frokost.

Vi er helt enige og iler med at supplere; Det er bare lækkert, der er et stort udvalg, og restauranten lever fuldt op til ordene på hjemmesiden: Jacobs Fiskerestaurant byder altid på friske råvarer, tilberedt med kærlighed og serveret i rette stemning nær havet.

Som altid ved en lækker buffet risikerer man at spise for meget brød til, så pas på, ellers når du ikke at smage det hele. Der er mange slags sild, fiskefrikadeller, pil-selv rejer og hummer, salater, grønt, ja, det er der – det hele. Min favorit er Jacobs fiskefilet – den er helt i særklasse, og så dellerne, supperne og så videre.

Jacobs berømte, store fiske – og skaldyrsbuffet er naturligvis det store trækplaster, men menukortet byder også på flere a la carte retter. Der er blandt meget andet steak, burger, kylling, desserter og menu for de mindste.

Sæby er et dejligt sted, og efter den gode mad, måske også en dram og sågar en øl på fad, er det godt at slå maven lidt på plads med en slendretur på havnen og i Sæbys fine gader med mange specialbutikker.

Fra næste weekend – fredag – og langt ind i efteråret er der åbent alle dage. Se mere ved at klikke her.

HjørringAvis.dk og Sæbyavis.dk vil gerne være med til at fortælle om og smage på alt det gode fra kyst til kyst.
Derfor udvælger vi fra tid til anden for eksempel udflugtsmål eller spisesteder også uden for netavisernes naturlige fokusområde – som inspiration.
Denne gang har vi smagt på maden hos Jacobs Fiskerestaurant på havnen i Sæby – Og nydt udsigten.

Tekst og foto: Palle W. Nielsen

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Jacobs Fiskerestaurant åbner ny sæson i topform' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger