Kræftrådgivningen i Frederikshavn er for alle

Kræftrådgivningen i Frederikshavn er for alle

6. marts 2016 - kl. 13:58 - af

Kraeftens bekKræftens Bekæmpelse i Sæby havde torsdag aften et interessant møde med leder af Kræftrådgivningen i Frederikshavn socialrådgiver Susanne Frydkjær, som fortalte om de tiltag, man har gang i. Et vigtigt budskab til os var, at man ikke skal være medlem af Kræftens Bekæmpelse, for at komme på rådgivningen.

Det er nyt, at rådgivningen i Ålborg kommer ud i regionen, der er således nu satellitter i Hjørring, Thisted, Års og som sagt Frederikshavn. Det viser sig, at der kommer flere og flere til rådgivningen i Frederikshavn, og trods alt er det nemmere end at skulle til Ålborg. En gang om måneden er der mulighed for at få råd og vejledning af ansatte i Kræftens Bekæmpelse i Frivillighuset i Frederikshavn.

Kræftens Bekæmpelse arbejder fremadrettet med flere indsatsområder bl.a. at mænd kommer til lægen før det er for sent. Her er kampagnen de 7 tegn et tiltag, hvor man viser, de symptomer på evt. kræft, man skal reagere på, hvilket mænd er rigtig dårlige til.

Etniske danskere er også en målgruppe for nye tiltag. En gruppe af kræftramte, der ofte har det svært pga. sprogbarrieren. Ca. 11 % af de etniske danskere bliver ramt af kræft, men de kommer ikke i rådgivningen, hvor de kunne få god hjælp.

Navigatorprojektet er det sidste nye tiltag, og dette sættes nu i gang i Frederikshavn kommune senest april måned.

Her uddannes almindelige borgere til at være navigator for kræftpatienter, der er særlig sårbare. En navigator bruger frivilligt 3 timer om ugen i et halvt år på at støtte en kræftramt, som enten er enlig, uden arbejde, har en kort uddannelse, har flere sygdomme eller som ikke magter sit kræftforløb. Projektet er udmøntet af Knæk Cancer pengene og er landsdækkende. Fokus er at disse patienter får et bedre liv med kræft og en bedre overlevelsesrate.

Aftenen sluttede med kaffebord og beretning fra formand Emmy Jakobsen, hvor hun berettede om et godt år med mange arrangementer, der er med til at synligøre Kræftens Bekæmpelse. Der er altid god tilslutning til landsindsamlingen, naturvandringen, cykelløbet, slotsaftenen, lyserød lørdag og de oplysende foredrag og altid mærker lokaludvalget en stor velvilje hos byens forretninger og sponsorer, når de kommer rundt.

Emmy Jakobsen sluttede aftenen af med at meddele, at hun forlader det frivillige arbejde i Kræftens Bekæmpelse. Emmy Jakobsen har i mange år været en kapacitet og ildsjæl i foreningen og vil blive savnet, men hun ønsker at få mere tid til familien og andre gøremål.

Lokaludvalgets medlemmer er Jytte Christensen, Ditte Knudsen, Vivi Krogh og Elin Jakobsen. Har man lyst til at være med i arbejdet kan man henvende sig udvalgets medlemmer eller på kbsaeby@hotmail.com.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kræftrådgivningen i Frederikshavn er for alle' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER