
Regionsmesterskaber i Folkedans afholdes i Sæby
4. marts 2016 - kl. 13:09 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Folkedans Danmark og Region Nord afholder regionsmesterskaber i Folkedans for par.
Konkurrencen finder sted søndag den 13. marts kl. 14.00 i Sæby Kulturhus, Rådhusvej, 9300 Sæby.
Konkurrence indenfor folkedans er stadig rimelig nyt og ikke så inkluderet i folkedanserkredse, men heldigvis har 5 modige par tilmeldt sig. Det er det eneste sted i Danmark, der afholdes konkurrence i år, så det er landets modigste folkedansere vi har i Region Nordjylland.
Der konkurreres i tre danse: Fandango, Varsoviane og Kaffemøllen. Folkedans Danmark sender, som konkurrencens koncept foreskriver tre dommere, der efter bedste evne vil bedømme danserne, dels i teknisk udførelse af dansen dels i det kunstneriske udtryk.
De 5 par danser alle folkedans rundt i regionens folkedanserforeninger: Frederikshavn, Tårs, Gandrup og Hjørring er således repræsenteret.
Bodil Madsen spiller på sin harmonika og Ann Thomsen på violin under konkurrencen, og der vil også blive mulighed for at publikum kan røre benene.
Kom og bak op om regionens modigste folkedansere. Medbring selv din eftermiddagskaffe og mød op til en hyggelig eftermiddag samt en svingom.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Regionsmesterskaber i Folkedans afholdes i Sæby' til en bekendt