Betydelige besparelser forude hos Socialudvalget

Betydelige besparelser forude hos Socialudvalget

4. marts 2016 - kl. 0:03 - af

På Socialudvalgets seneste møde har udvalgets medlemmer haft et punkt om budget 2017 samt økonomien i de efterfølgende overslagsår.

Af sagsbehandlingen fremgår det, at Socialudvalgets budgetoplæg for 2017 indeholder en videreførelse af den vedtagne besparelse og omstillinger fra budgetlægningen 2016, hvor der i henhold til Økonomiudvalgets beslutning er indregnet en generel produktivitetsstigning på 1 % i alle udvalg.

For Socialudvalgets budgetområde er der således indregnet en produktivitetsstigning svarende til en budgetnedskrivning på ca. 9,1 mio. kr. i 2017, og ligeledes i overslagsårene (fra 2018 og frem). Sagt på en anden måde: der lægges op til ganske betydelige besparelser.

Endvidere blev der ved budgetforliget for 2016 indregnet en generel nedskrivning af fagudvalgenes budgetrammer fra 2017 til delvis finansiering af omprioriteringsbidraget, der blev vedtaget med regeringens finanslovsaftale. Socialudvalgets andel heraf er opgjort til 4,4 mio. kr., hvorfor budgetrammen er nedskrevet tilsvarende.

Herudover er der på Økonomiudvalgets møde den 10. februar truffet en hensigtserklæring om, at der skal overføres 10 mio. kr. fra Socialudvalget til Børne- og Ungdomsudvalget.

Socialudvalgets formand, Jørgen Emil Tousgaard (A) peger på, at de indregnede besparelser/omstillinger i 2016 blev effektueret ud fra følgende vision og strategi: Visionen er først og fremmest at gøre borgerne i stand til at mestre eget liv og blive selvhjulpne. Det betyder, at borgere, der kan selv, skal selv. Dette gælder for de borgere, der har et potentiale for at vinde eller genvinde evnen til at mestre funktioner og færdigheder. Samtidig skal kommunen fungere som garant for de svageste borgere, der ikke kan gøres selvhjulpne. Det skal sikres, at der fortsat vil være ressourcer til at yde den fornødne omsorg til disse borgere i de kommende år.

Den overordnede strategi er at satse mere fokuseret på rehabilitering og samtidig øge produktiviteten i forhold til opgaveløsningen – både i borgerens hjem og i den øvrige drift.

Med afsæt i vision og strategi anmodede direktøren for Social og Sundhed forud for mødet Socialudvalget om at indlede budgetarbejdet med en generel drøftelse af, hvilke elementer der kan/skal indgå i den administrative proces, der kan danne grundlag for det administrative budgetforslag, som skal behandles på udvalgets møde i april 2016. Samtidig havde Social- og sundhedsdirektøren indstillet budget 2017 til drøftelse på udvalgets seneste møde. Budgetforslaget sendes endvidere til høring i respektive fora.

Socialudvalget besluttede sig for at afvente de nærmere rammer fra Økonomiudvalget og derefter genoptage budgetdrøftelserne på næste møde.

Tekst af Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Betydelige besparelser forude hos Socialudvalget' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger