Elevfordeling i skoleåret 2016-17<br>…

Elevfordeling i skoleåret 2016-17

29. februar 2016 - kl. 9:19 - af

Stensnaesskolen streg_600x250Børne- og Ungdomsudvalget får på dets næste møde forelagt tallene for indskrivning af elever til skoleåret 2016-17.

Center for Børn og Skole har via webindskrivning opgjort antallet af børn, der er indskrevet i Frederikshavn Kommunes rullende skolestart for skoleåret 2016/2017. I alt er der indskrevet 478 børn.

Af disse har 61 ønsket en anden skoleafdeling, 35 af børnene har søskende på den ønskede skoleafdeling. Der er 11 børn som har fået afslag om ønske til at starte på Frydenstrand skoleafdeling i Frederikshavn. Afslagene er givet på baggrund af indskrivningstallene fra eget skoledistrikt, da de ekstra børn vil være klasseudløsende. Der er i stedet tilbudt en plads på Nordstjernens skoleafdeling.

”På nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvilken skoleafdeling de 11 børn vælger,” hedder det i beskrivelsen til udvalget.

Distrikt Øst har i alt 123 elever fordelt med Frydenstrand 54 og Nordstjernen 69. Distrikt Vest har fået indskrevet i alt 121 elever fordelt på Bangsbostrand 89, Gærum 11 og Ravnshøj 21. Distrikt Syd har fået indskrevet i alt 135 elever fordelt med 32 i Torslev, 24 i Hørby/Dybvad, 18 i Stensnæs samt 61 på Sæby Skole. Endelig er der i Distrikt Nord tilmeldt i alt 99 elever fordelt med 43 i Skagen, 47 i Strandby og 9 i Aalbæk.

Med den rullende skolestart forventes 125 elever at starte til august 2016, 130 til november 2016, 104 til februar 2017 samt 119 til maj 2017.

Børne-, kultur og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget tager orienteringen til efterretning.

De nærmere præcise indskrivningstal kan læses via dette link og derefter scrolle til sag nr. 7 på side 15:

http://frederikshavn.dk/meetings/B%C3%B8rne-%20og%20Ungdomsudvalget%20%28%C3%85ben%29/2016/03-03%202016/Dagsorden-referat/Dagsorden%20med%20bilag.pdf

Tekst af Per Rye

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Elevfordeling i skoleåret 2016-17
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger