Sæby Basket møder i dag svær modstander på hjemmebane

Sæby Basket møder i dag svær modstander på hjemmebane

27. februar 2016 - kl. 9:27 - af

Saeby Basket med mascot_600x250Sæbys 1. division damer tager lørdag den 27. februar imod topholdet AUS fra Århus. AUS har denne sæson været det klart stærkeste hold i rækken, hvor det kun er blevet til et enkelt nederlag. Sæby har indtil videre haft en noget svingende sæson primært på grund af skader på holdet, men siden nytår har nordjyderne spillet sig op, hvor det ud af fire kampe er blevet til tre sejre.

Denne kamp bliver svær for Sæby, som til dette opgør må undvære den tidligere ligaspiller Michelle Dyer, der blev skadet i sidste weekend mod Odense. Sæbys anden center Christina Legaard er stadig langtidsskadet. Begge spillere savnes i spillet under kurven. Men heldigvis er Louise Munck tilbage på holdet efter en lang skadespause. Louise spillede en rigtig god kamp sidste weekend, da Sæby slog Odense BK i et meget tæt opgør.

Sæby vil skulle spille op til sit absolutte bedste, hvis holdet skal have en chance for at slå det stærke AUS- mandskab. Men ingen tvivl om, at alle spillere, med publikum i ryggen, vil gøre det svært for AUS i dette opgør.

Sæby stiller med følgende Spillere:

4 Signe Brandt

6 Lisbeth Kristensen

7 Line Ypkendanz

8 Lene Koldkær

10 Charlotte Simonsen

11 Louise Munck

12 Nina Munch

13 Henriette Sørensen

17 Pernille Skov

Sæbys Herrer i Serie 1 møder samme dag hjemme AalestrupBK.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby Basket møder i dag svær modstander på hjemmebane' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger