
Standerhejsning i Understed IF
…
22. februar 2016 - kl. 6:27 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lørdag den 27. februar kl. 13.00, indledes sæson 2016 med standerhejsning for seniorer, dameseniorer, ungdom og oldboys. Understed IF byder såvel nye som gamle medlemmer velkommen til opstart af den nye sæson. Efter at flaget er hejst, er der en let gang træning, og bagefter serveres der øl/sodavand og Pølsemix i klubhuset.
Førsteholdstræner for Serie 5 er stadig Ole Nielsen ligesom sidste år, for dameseniorer er det også stadig Jan Magnusson, der er træner, og for oldboys er det Henrik Slagter og Rene Olesen.
De håber på stort fremmøde, og de har stadig kommunens billigste kontingent for folk under 25 til kun 350 kr. pr. halvsæson.
Understed IF er kendt for at have plads til alle, og de vil rigtig gerne have mange flere. Det er en rigtig hyggelig klub at være i, og der hersker et stort fællesskab i klubben bl.a. med fællesture, arbejdsdage osv.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Standerhejsning i Understed IF
...' til en bekendt