Færre unge dræbt i trafikken i 2014

Færre unge dræbt i trafikken i 2014

13. december 2015 - kl. 12:13 - af

Færre-dræbt-i-trafikken”De unge kører alt for vildt”. Den påstand hører man ofte, og det gør nogle af dem også, men faktisk viser nye tal fra Vejdirektoratet, at andelen af unge, som bliver dræbt i trafikken, er faldende.

På blot fem år er antallet af unge, der mister livet på vejene, blevet reduceret med 48 %.

Forbedringen kan især ses hos de unge mænd, hvor langt færre bliver dræbt i trafikken end tidligere. Dog er de unge mænd stadig overrepræsenterede i forhold til kvinderne. I 77 % af dødsulykkerne med unge i 2014, var det en mand, der mistede livet.

Ulykkerne med unge sker typisk i personbil på landeveje eller motorveje og langt oftere i mørke og med glat eller vådt føre end for andre aldersgrupper. Unge udgør til gengæld en meget lille del af de bløde trafikanter, som mister livet i trafikken.

Det er glædeligt, at vi igen i år kan konstatere et fald i antallet af unge, hvis liv går tabt i trafikken,” siger leder for trafiksikkerhedsafdelingen i Vejdirektoratet, Marianne Foldberg Steffensen.

Vi er dog langt fra i mål endnu, for unge mellem 18 og 24 år mister stadig livet oftere i trafikken end alle andre aldersgrupper”.

Der har de senere år været meget fokus på at forbedre trafiksikkerheden for unge trafikanter, da de er særligt udsatte, især fordi de mangler erfaring bag rattet og derfor ikke altid vurderer trafiksituationen korrekt.

Vejdirektoratet og kommunerne har gjort en indsats for at forbedre vejnettet for eksempel ved at fjerne faste genstande langs vejen, opsætte autoværn, etablere rumleriller eller lave hastighedsdæmpende foranstaltninger.

Politiet har desuden haft stort fokus på at nedbringe hastighedsoverskridelser og antallet af spirituspåvirkede bilister. Derudover har man gjort en indsats for at forsøge at påvirke trafikanternes adfærd, så de er mere opmærksomme, når de har hænderne på rattet.

Vejdirektoratet samarbejder med en lang række aktører for at forbedre trafiksikkerheden i Danmark. Det er derfor glædeligt, når vores arbejde bærer frugt. I Vejdirektoratet arbejder vi målretter for at skabe et sikkert vejnet for alle trafikanter, både gennem forbedringer på det eksisterende vejnet og ved nye anlæg,” siger Marianne Foldberg Steffensen, afdelingsleder i Vejdirektoratet.

De nye ulykkestal kan læses i Vejdirektoratets Dødsulykkesstatistik 2014, der netop er blevet offentliggjort. I rapporten har Vejdirektoratets eksperter kigget nærmere på årsagerne bag hver enkelt dødsulykke herhjemme.

Undersøgelsen viser, at antallet af unge mennesker, der blev dræbt på vejene i årene fra 2010 til 2014 faldt fra 42 til 22 personer. Især skete der færre ulykker, hvor de unge var førere eller passagerer i personbil, og der er konstateret færre ulykker på grund af høj fart, spirituspåvirkning og uopmærksomhed i den givne periode.

Årsrapporten er udarbejdet af Vejdirektoratet som en del af projektet ”Udvidet dødsulykkesstatistik” som er et 5-årigt projekt finansieret via aftalen om En grøn transportpolitik. Der foreligger på nuværende tidspunkt data for perioden 2010-2014. Data er indsamlet i et bredt samarbejde mellem vejmyndigheder og politiet.

Generelt om dødsulykkerne:
182 personer mistede livet på de danske veje i 168 trafikulykker i 2014
Fra 2010 til 2014 er antallet af dræbte faldet med 29 %.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Færre unge dræbt i trafikken i 2014' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER