Tidens tand har bidt i Nordjyske bank

Tidens tand har bidt i Nordjyske bank

10. november 2015 - kl. 8:44 - af

IMG_9718_600x250Nordjyske bank gennemgår netop nu og frem til ca. 14. december en gennemgribende renovering og fornyelse.

Banken har gennem et stykke tid sparet sammen til renoveringen, der skal løfte bankens ekspeditionslokale op til tidens krav om lyse og lækre lokaler. Sidste gang banken fik renoveret lokalerne var for 25 år siden, da brun og orange var top moderne – nu bliver lokalet i tidens materialer, og der bliver flere mødelokaler, så bankforretningerne kan ordnes i fred og ro.

Medens renoveringen af lokalet i stueplan står på, er kunderne henvist til 1. sal hvor kassen er placeret, eller på 2. sal hvor alle kunderådgiverne har deres skriveborde.

Hvis der er kunder, der har problemer med trappen, så er der lige inden for i vindfanget et ringetryk, hvor man kan tilkalde en medarbejder, som kommer ned og hjælper.

Stig Elversøe fortæller til Saebyavis.dk at når man er på plads i de flotte lokaler, så vil der være “åben bank” en eftermiddag, hvor man kan komme og se slutresultatet.

IMG_9710-600x400 IMG_9711-600x400 IMG_9712-600x400 IMG_9713-600x400 IMG_9715-600x400 IMG_9716-600x400 IMG_9718-600x400

 

8 kommentarer til “Tidens tand har bidt i Nordjyske bank” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

8 kommentarer til “Tidens tand har bidt i Nordjyske bank”

  • Mette Gregersen

    Den store grå kasse er bare så grim….. tænk om den blev lige så smuk så de to gule bygninger på begge sider og som resten af byens huse i den stil 🙂

  • det kunne blive rigtig fint, hvis man i fortsættelse af renoveringen tog facaden med så torvet blev et mere ensartet rum i “Sæby stil”. Banken er nok nu en af Sæbys grimmeste bygninger

  • Arnold Andersen

    Sæbys bykerne, rummer flere arkitektoniske stilarter, og i slutningen af 1950érne fik banken sit nuværende udtryk. Ser vi os om i byrummet, er der flere bygninger, der er tilføjet eller ændrede, med større eller held. Så set i den sammenhæng, er bankens facade acceptabel.

  • Søren Christensen

    På den anden side set så står bygningens nuværende udseende fint mål med den måde hvorpå banken behandler de kunder, der ikke er “noget ved musikken”

  • Arndt Hüttel Sørensen

    Den facade har man godt nok ikke været heldig med, gad vide om denne pompøse facade skulle være et monoment for den daværende direktør.
    De skulle tage og søge fonden om penge til renovering af den facade og så gør det ikke noget at vi kunder i en tid bliver betjent i en skurvogn, bare facaden bliver ændret. Jeg er sikker på at dette er et juleønske for mange af byens borgere.
    Så glædelig facade JUL..

  • Arndt Hüttel Sørensen

    Jeg glemte banken har over 100.000 kunder i dag , mon ikke der blandt dem er arkitekter eller andre kreative folk ,så hvis jeg var bankdirektionen ville jeg udskrive en facade konkurrence og få den renoveret , man må vel vide i direktionen at denne facaden er en torn i øjet på masser af borgere.
    Det kan vel ikke koste en formue eller mere end en bankdirektør skal have i aftrædelse.
    Det kan da godt være at direktion kalder mig ind til fortrolig samtale fordi jeg skriver det her , men så pyt.

  • Annika Fredenstrand

    Bare det der banner kunne tages ned – vi ved vist efterhånden godt vi er i Sæby – så synes jeg, facaden er utrolig flot og udstråler elegance.

  • Svend Aage Christensen

    Jeg bliver simpelthen nødt til at kommentere det her. Som nogen måske husker, var jeg i en årrække privatkundechef i Nordjyske Bank. Jeg var med til flere ombygninger og moderniseringer. For 25 år siden havde banken planer om at renovere facaden. Man ville fjerne marmoren, skalmure facaden og vandskure den. Man ville ændre taget til mansardtag med tagsten som Harmonien. Der blev lavet tegninger og flotte modeller, og det kunne have været så flot. Da det kom byforskønnelses foreningen for øre, kom der voldsomme protester. Ifølge dem – som blandt andet talte Arnold Andersen, var der tale om en tidstypisk funkisbygning, og i givet fald ville man indlede en fredningssag, som ville have haft opsættende virkning. Bankens arkitekt og ledelse trak derfor planerne tilbage, og gennemførte alene en indvendig ombygning.
    Så det er for mig lidt tankevækkende, at denne forklaring aldrig er kommet frem. De fleste i banken har aldrig syntes, at bygningen pyntede på torvet, uanset hvor tidstypisk den er. Og jeg er enig – få nu det banner væk.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tidens tand har bidt i Nordjyske bank' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger