Ældre Sagen er på jagt efter ”piloter”

Ældre Sagen er på jagt efter ”piloter”

5. november 2015 - kl. 11:56 - af

DSC03399-2 copyÆldre Sagen i Sæby er på jagt efter ”piloter”. I forbindelse med projekt ”Cykling uden alder” med motto’et ”Ret til vind i håret” har lokalafdelingen fået stillet en el-taxi cykel – en såkaldt rickshaw-cykel – til rådighed. Og ”taxi-kørslen” skal ske med en såkaldt ”pilot” som fører.

El-cyklen med plads til to passagerer og føreren har fået base på Sæby Ældrecenter. Planen er fra den 1. april næste år at tilbyde alle interesserede ældre en cykeltur. Derfor er man nu på jagt efter frivillige ”piloter”, der skal gennemgå en uddannelse. Interesserede kan henvende til Ældre Sagens næstformand i Sæby, Karen Jensen, på tlf. 2993 3564.

Projektet ”Cykling uden alder i Frederikshavn Kommune” er startet af Ældre Sagens afdeling i Frederikshavn, der for få måneder, via stor sponsorstøtte, fik tre taxi-cykler, der er udstationeret på plejecentre i Frederikshavn og Strandby. Nu har man fået yderligere fire rickshaws – også kaldet Christiania Bikes – nemlig en til Ældre Sagen i både Sæby, Skagen Læsø og yderligere en Frederikshavn.

Taxi-cyklen til Sæby blev fra leverandøren i Frederikshavn, med Jens Martin Houkjær Jensen som ”pilot” og hans hustru Bente og Hanne Hvid Poulsen som passagerer, i strid modvind kørt til Sæby Ældrecenter. Her blev taxi-cyklen ivrigt studeret og beundret af både beboere og personale.

Jens Martin Houkjær Jensen er ”1. pilot” ved projektet i Frederikshavn og er klar til at stå for oplæringen af kolleger i Sæby, så ældre sæbynitter kan få en tur ud i det grønne, når projektet for alvor kommer i gang til foråret. Så vil der være etableret et særligt bookingsystem, idet der ventes at være stor interesse blandt ældre for projektet. Frederikshavn Kommune støtter projektet ved at have tegnet medlemskab af den landsdækkende forening ”Cykling uden alder”, der står for et booking-system omkring cykelturene.

”Cykling uden alder” har som formål at give ældre ret til vind i håret, og derfor sørger hundredvis af frivillige ”piloter” landet over for, at ældre på især plejecentre kommer ud køre i rickshaws og mærke den friske luft. Det er en måde at styrke fællesskabet mellem institution og civilsamfund og mellem generationerne. Landet over er der nu 2500 ”piloter” i de godt 60 af landets 98 kommuner, hvor ordningen er indført. Den startede i 2013.

El-cyklen kan fuldt opladet køre omkring 25 km inden næste opladning. Hjælpemotoren funger ved en sensor, der starter den elektroniske styring, straks der trædes i pedalerne. Motoren kan slås fra, når man kører ned ad bakke. Den elektroniske styring kobler desuden automatisk fra, når man ophører med at træde i pedalerne. Det gør den også, når hastigheden ned ad bakke når op på 24,6 km i timen.

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ældre Sagen er på jagt efter ”piloter”' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger