Fuldt hus til foredrag på Voerså Museum

29. oktober 2015 - kl. 11:06 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Der blev båret flere stole ind og fjernet dele af udstillingen, på det lille museum i Voerså, for at skaffe plads til alle. Det var Kennet Kristensen fra Bangsbo Fort, der besøgte museet. Hver gang har han fyldt museet med sine foredrag på nær en enkelt gang, hvor der var en fodboldlandskamp samtidig på tv.

Denne gang hed foredraget ”Sorte oktober, smør og civil beskyttelse”. Det handlede om lokalområdet, hvor der blev fortalt om 2. verdenskrig, nedskudte tyske flyvere, smøreventyret, lejren i Sørå samt civil beskyttelse.

Smøreventyret
Dette kunne de ældste forholde sig til, da de selv har oplevet det. Mange rygter har svirret, men ingen i området har kendt, den rigtige version før 27. oktober i år. Den kom Kennet Kristensen med, og han havde fundet ud af, at der 4. november 1944 sejlede et ukendt tysk skib ud fra Aalborg med lasten fuld af smør til tyske tropper i Norge. Ud for Hals Barre løb skibet på en mine, og for at holde skibet flydende smed besætningen en masse dritler af træ, der indeholdt smør, over bord. Også andre ting, som gik til bunds, blev kastet i havet for at redde skibet. Nogle dage efter begyndte dritlerne at drive i land fra Øster Hurup i syd til Sæby i nord. Rigtig mange fik glæde af smørret, og der var en færdsel til havet, så snart det blev mørkt for at skaffe sig smør. Det fortælles, at nogle slæbte, hvad de kunne bære, og var totalt klistret ind da de kom hjem. Dritlerne var gået i stykker, og smørret havde fået både saltvand og spildolie, men det blev skåret væk. Der blev bagt og sendt smør rundt til venner og bekendte, for der var ikke så langt til jul. Her skal man huske, at det var så godt som umuligt at skaffe både smør, fedt og margarine, så det bekom enhver husmoder vel. Smøreventyret var ikke ufarligt at deltage i. Det danske politi fungerede ikke længere på det tidspunkt, og da værnemagten opdagede, hvad der foregik, blev der sat vagter ud, så var smøreventyret forbi for danskerne.

Slaget ved Sørå
I Danmark var der som sådan ikke direkte krig – og endda. I luften blev der udkæmpet flere slag og herunder blandt andet et ved Sørå. Fra en base i England fløj seks polakker i P 52 Mustang jagere over Nordsøen til Danmark. De fløj meget lavt over bølgetoppene for at undgå tyskernes radar. De kom ind ved Lodbjerg Fyr ved Klitmøller og undgik flere hundrede kanonskud fra tyskernes stillinger på jorden. Flyverne nåede tværs over landet til Kattegat, og her mødte af 6 tyske skolefly, der ikke havde patroner ombord, men piloter der skulle lære at flyve. Krig er krig, og fjendens fly skal skydes ned. De seks tyske fly blev alle skudt ned, og de fem af nedskydningsstederne er kendt. Et blev skudt ned i Sørå og mavelandede. Et andet ved Dronninglund. Et tredje ved Arne Rose mellem Ørsø og Agersted. Det fjerde ved Guldager og det femte syd for Aså havn. Piloten her var instruktør for de tyske piloter, og han omkom ved nedskydningen og ligger begravet på kirkegården i Frederikshavn.

Sørålejren
Lejren i Sørå blev oprettet i 1942 som en radioopklaringsstation. Her var omkring 100 tyske kvinder og mænd beskæftiget. Kvinderne i lejren udførte plotterjobbet og holdt øje med hvor skibe og fly færdedes på havet og i luften. Stationen blev oprettet, for at mindske nogle af de huller, der var i radarnettet, når der skulle sendes radiosignaler til fly.

I Sørå var der også en hel del énmandsbetjente ubåde samt 50 lastbiler. Både ubåde og lastbiler blev der rokeret en del rundt med til Dyrheden skov, for at skjule hvad der foregik.

1945 var der omkring 250.000 tyske flygtninge i Danmark. Sørålejren blev brugt til at huse nogle af disse i nogle få år efter krigen. Omkring 1948 – 49 blev lejren i Sørå nedlukket.

På Sørå skole blev der også huset tyske flygtninge efter krigen. Her er opgivet et tal på 33.

Civil beskyttelse
Mens krigen rasede ude i Europa og i årene derefter, blev der taget hånd om civiles sikkerhed. I Danmark blev der bygget et større antal beskyttelsesrum, i de større byer. Foredragsholderen viste på billeder forskellige af slagsen og fortalte om nogle, der blev brugt som kommandostationer. Mange af disse bunkere er i dag saneringsmodne på grund af skimmel og fugt samt manglende vedligeholdelse. I dag bruges nogle enkelte i området ved Frederikshavn til beskyttelse af flagermus. Her har kun flagermusene adgang, og borgmesterens bunker i Frederikshavn endte blandt andet sådan.

Efter foredraget måtte Kennet Kristensen svare på adskillige spørgsmål, og helt naturligt høstede han stort bifald for sin indsats.

Lokalhistorisk Forenings formand, Doris Nielsen, overrakte foredragsholderen et par flaske god rødvin for indsatsen.

Tekst og farvefotos. Cille Strøm