Foredrag med forfatter Marianne Gade i Manegen

Foredrag med forfatter Marianne Gade i Manegen

21. oktober 2015 - kl. 9:24 - af

Tirsdag den 3. november kl. 19.00 kan du møde forfatter Marianne Gade i Manegen – Sæby Kulturhus, hvor hun fortæller om den grumme biografiske virkelighed bag romanen ”Et sted som ingen ser”.

I erindringsromanen ”Et sted som ingen ser” vender hun tilbage til sin barn- og ungdomsby Sæby. Året er 1958 i Sæby, Vendsyssel. Unge Marion forsøger at overleve i en familie med stærke understrømme og dunkle hemmeligheder. Hun har arvet sin islandske oldemors synske evner og frygter, at de vil gøre hende ensom og skræmt.

Men livet ændrer sig, og verden åbner sig, da en ung læge, Aksel, kommer til byen. Han sætter Marion fri fra morens tyranni og lillebyens snærende normer, og Marion blomstrer på trods af den katastrofe, som hun med åbne øjne ser komme.

Der er et stort og broget persongalleri omkring Marion, og det emmer af 50’ernes og 60’ernes musik og livsstil i både over- og underklassen.

Marianne Gade
Marianne Gade blev født i København i 1945 og voksede op i Sæby i Vendsyssel. Hun er uddannet bibliotekar og har skrevet flere børne- og voksenbøger. Derudover holder hun foredrag og arbejder som virksomhedsforfatter og storyteller.

Du kan læse mere om Marianne Gade her: http://www.mariannegade.dk/index.php.

Billetter
Du kan købe billetter til foredraget allerede nu -– enten online på www.bibl.frederikshavn.dk eller på dit lokale bibliotek i den betjente åbningstid.
Pris: kr. 50,- pr. stk.

Medlemmer af Sæby Kunst- og kulturforening har gratis adgang til foredraget og skal møde op på biblioteket for at hente en billet.

Arrangementet er et samarbejde mellem Sæby Bibliotek og Sæby Kunst- og kulturforening.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Foredrag med forfatter Marianne Gade i Manegen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger