Sæby bibliotek:
Alfons Åberg – nye historier
18. oktober 2015 - kl. 0:07 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Børnebibliotekerne i Frederikshavn og Sæby inviterer børn i alderen 3-8 år i teateret. Forestillingen vises, fredag, den 30. oktober, kl. 10 i Maskinhallen, Frederikshavn, og lørdag den 31. oktober, kl. 10.30 i Manegen – Sæby Kulturhus.
Alfons Åberg er kendt af generationer. Siden 1972 har den lille energiske fyr fra Gunilla Bergstrøms bøger været et sikkert hit hos ikke bare børn, men også voksne, har taget ham til sig. Forestillingen baserer sig på flere af disse hverdagshistorier om Alfons og hans rare og distræte far.
Bøgerne handler om hverdagens besvær på en måde, som gør at alle børn kan identificere sig med Alfons. Han bor sammen med sin far, er glad og livlig, men han kan også bliver vred, jaloux og bange for spøgelser. – Selvfølgelig er der ikke spøgelser til, siger Alfons. Det er han sikker på, og heller ingen uhyrer. Kun i fjernsynet, på film og i eventyrbøgerne – men sommetider glemmer Alfons det.
– Er du klar til en fantastisk dramatisering af Gunilla Bergströms berømte børnebøger om den energiske lille fyr med den livlige fantasi? spørger børnebibliotekaren.
Forestillingen er arrangeret i samarbejde med KAFBU!
Billetter á 10 kr. køber du på bibliotekets hjemmeside – bibl.frederikshavn.dk
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby bibliotek:
Alfons Åberg – nye historier' til en bekendt